Cepos turnerer for tiden med en påstand om, at EU’s lovgivning om lønåbenhed er virkningsløs. Som en af hovedforhandlerne af loven, der skal bidrage til at lukke løngabet mellem mænd og kvinder, er jeg naturligvis fuldstændig uenig.
Cepospåstårf.eks. fejlagtigt, at der kun er en meget lille del af løngabet, som ikke kan forklares af f.eks. uddannelsesvalg. Derudover mener de, at vi ikke ved, om den forskel skyldes forskelsbehandling, og at loven ikke kommer til at lukke løngabet. Ifølge Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærds (Vive)undersøgelseer det ellers 15 pct. af lønforskellen mellem mænd og kvinder, som ikke kan forklares af præferencer.
Men i stedet for at diskutere tal, burde vi diskutere, om noget er retfærdigt, blot fordi det kan måles og forklares statistisk. Måske skyldes en del af lønforskellen forskellige uddannelsesvalg eller arbejdsområder, men derfor kan uligelønnen godt være uretfærdig alligevel. Se bare på “kvindefag”.
Med lønåbenhed bliver der stillet krav til arbejdsgiverne om, at ansatte skal kunne sammenligne løn på kønsneutrale og objektive kriterier. Det skal hjælpe os med at vurdere, om de valg, vi har truffet i forhold til, hvad der skaber værdi på arbejdsmarkedet, er rigtige.
Forskningviser, at lønåbenhed blandt andet virker, fordi det ændrer vores opfattelse af løn, og så handler vi anderledes. Det bliver nemmere at træffe karrierevalg og forhandle løn.
Noget, kritikkerne har ret i, er, at der er mange grunde til løngabet mellem mænd og kvinder – og at lønåbenhed alene ikke løser alle problemer. Årets Nobelprismodtager i økonomi, Claudia Goldin, har medsin forskningmodbevist idéen om, at kvinder tjener mindre, fordi de har andre præferencer end mænd og vælger lavere betalte karrierer.
Goldin viser i stedet, at løngabet er størst mellem mænd og kvinder inden for samme erhverv, og at den forskel i høj grad opstår i forbindelse med fødslen af det første barn. Derfor skal den ulige fordeling af barsel mellem mænd og kvinder selvfølgelig også tackles, lige som vi er i gang med. Lønåbenhed kan ikke løse alle verdens ligestillingsproblemer, men det kan få løngabet frem i lyset. Og vi ved, det er første skridt til at få det lukket.
