Det kom godt nok bag på mig, da to it-virksomheder i en artikel i Børsen kritiserede det offentlige for ikke at stille tilstrækkelige klimakrav ifm. udbud.
“De offentlige indkøb vægter pris højere end klima,” lød det. Det syn deler jeg ikke. Jeg møder hver dag indkøbere fra hele den offentlige sektor, og de tager et enormt ansvar for både den økonomiske og bæredygtige bundlinje.
“Vi er sammen på tværs af den offentlige og private sektor på nok den vigtigste rejse i vores arbejdsliv: den bæredygtige rejse
Ateas direktør bruger Staten og Kommunernes Indkøbsservices fællesoffentlige computeraftale som eksempel. Direktøren burde ellers kende aftalens mange bæredygtighedskrav, for Atea bød selv på kontrakten. Lad mig slå fast: Der er stillet høje krav til bæredygtigheden i den nye aftale. Og Ateas konkurrent vandt kontrakten, fordi de tilbød bæredygtige produkter til en bedre pris end de øvrige tilbudsgivere.
Lidt fakta: Alle computere skal efterleve kravene til markedets 20 pct. mest energieffektive produkter og være miljømærkede. Der er skrappe krav til indholdsstoffer og emballage. Produktgarantien er hævet til 36-60 måneder, så tilbudsgiverne kun byder ind med computere med lang levetid; 80 pct. af klimabelastningen stammer fra produktionen, så det er vigtigt, at computerne holder længe. Leveringsfristen er forlænget fra 25 til 60 dage, så computerne kan fragtes med skib fra Fjernøsten. Transporten i Danmark skal minimum ske med Euronorm 6-køretøjer, det sparer både penge og CO2.
Det skorter ikke på bæredygtighedskrav. Måske skyldes direktørens udsagn en misforståelse af udbudsmekanikken. I en evalueringsmetode, som den direktøren ønsker, vil pris og bæredygtighed vejes op mod hinanden, og bæredygtigheden risikerer at tabe til lave priser. Det vil vi ikke risikere, derfor er kravene til bæredygtighed ufravigelige.
Når Ateas direktør udtaler, at “SKI altid vælger det økonomisk mest fordelagtige tilbud”, har hun ret. Vi vil have bæredygtige produkter, og vi vil have dem til den bedst mulige pris.
Vi er sammen på tværs af den offentlige og private sektor på nok den vigtigste rejse i vores arbejdsliv: den bæredygtige rejse, hvor vi hele tiden skal finde stadig bedre løsninger. Ingen er en ø. Det er i fællesskab, vi kommer længst på rejsen.
