Det traditionelle pensionsprodukt har i mange år været en aftale, hvor garanterede ydelser fastsættes ud fra aftalte indbetalinger og pensionsselskabets antagelser om rente, levetid og omkostninger.
De garanterede ydelser baseres på en rente (garantirenten), der garanteres i aftalens løbetid. Indbetalinger sker til kundens konto, hvor der løbende tilskrives rente og fratrækkes betalinger for omkostninger og forsikringer (dækning ved død, invaliditet m.v.).
Alle pengene investeres samlet for kunderne. Såfremt afkastet over tid overstiger garantirenten, tilskrives merafkastet kundens konto i form af bonus.
“Kursfaldene i 2022 på 10-20 pct. bliver den første rigtige test på, om kunderne er klar over, hvilke produkter de i realiteten har
Dette produkt har i en stabil verden mange sympatiske egenskaber. Kunden kender på forhånd størrelsen af sin garanterede pension, indestående på kundens konto udvikler sig jævnt over tid, og med gunstige investeringsafkast sker der en løbende opskrivning af pensionen med bonus.
En væsentlig udfordring er dog garantirenten, og produktet er kun langtidsholdbart, hvis afkastet over tid overstiger garantirenten. På nær det sidste halve år har renteniveauet siden 1980’erne været konstant faldende.
Denne udvikling har fået Finanstilsynet til at nedjustere garantirenten, fra hvad der dengang var 4,5 pct. til nu -1 pct. i 2022.
Den faldende rente gav lavere forventede pensioner, og samtidig skabte de garanterede pensioner, med garantirenter på 4,5 pct. og 2,5 pct. udstedt før år 2000, hurtigt problemer. De høje garantier blev vanskelige at leve op til, da det faktiske renteniveau blev lavere end det garanterede niveau.
Børsen vil i denne kronikserie sætte fokus på den danske pensionssektors udfordringer og sejre. I flere kronikker vil en række af landets førende analytikere af pensionssystemet stille skarpt på forskellige aspekter af den danske pensionssektor. De vil blandt skrive om reguleringen af sektoren, pensionskassernes investeringer og samspil med de offentlige finanser. Den næste kronik i serien bringes den 17/11
Dette tvang selskaberne til at reducere bonus kraftigt og omlægge investeringerne til obligationsinvesteringer m.v. for at kunne honorere de garanterede pensioner.
Gradvist blev det garanterede produkt derfor mindre attraktivt, uigennemskueligt for kunderne og vanskeligt at styre for pensionsselskaberne.
Den seneste tids turbulens på det engelske obligationsmarked vidner om tilsvarende problemer i England, hvor garanterede pensioner efter det oplyste fortsat udgør 1400 mia. pund.
Omkring år 2000 var det tydeligt, at der var behov for nytænkning. Dette fik en række pensionsselskaber til at udvikle ugaranterede markedsrentepensioner.
En markedsrentepension minder om en investeringsforening, men sådan at der automatisk investeres mere i risikofyldte aktiver, så længe man er ung, og mindre når pensionsalderen nærmer sig.
Samtidig opgøres formuen dagligt til markedsværdi, og det er muligt via apps at følge udviklingen i opsparingen. Da der ikke er nogen garanti, kan pensionsselskaberne investere en højere andel af kundens opsparing i risikable aktiver, der giver et højere forventet afkast.
Det har også ført til, at mange pensionsselskaber nu investerer ca. 20 pct. af deres aktiver i såkaldte alternative investeringer, det vil sige blandt andet private equity, udlån til virksomheder, infrastrukturprojekter m.v.
Den overordnede idé med markedsrentepensionerne er muligheden for at investere mere frit i bl.a. realaktiver og dermed på sigt opnå højere pensioner end med garantiprodukterne, hvor obligationer fylder meget – specielt når realrenten de seneste mange år har været støt faldende. Mere end 70 pct. af alle nye indbetalinger sker nu til et markedsrenteprodukt.
I dette tilfælde er prisen, at kunderne bærer den fulde investeringsrisiko.
Kursfaldene i 2022 på 10-20 pct. som følge af Ruslands invasion af Ukraine og den stigende inflation bliver den første rigtige test af, om kunderne faktisk er klar over, hvilke produkter de i realiteten har.
For pensionister, der allerede modtager pension, kan en nedsættelse af den udbetalte pension på for eksempel 5-10 pct. være ganske alvorlig, når inflationen samtidig raser.
Nogle pensionsselskaber vil måske forsøge sig med mindre nedsættelser ved at fordele tabene over flere år og håbe på, at markederne vender.
En anden udfordring er, at kunder med markedsrentepension selv bærer levetidsrisikoen – det vil sige, lever pensionsselskabets kunder længere end forudsat, kan man risikere uventede nedsættelser af ens pension på måske 5-10 pct.
Denne ekstra risiko er sikkert ukendt for mange, og det er i øjeblikket ganske uigennemsigtigt, hvorledes pensionsselskaberne forestiller sig, at kunderne skal bære denne risiko.
De seneste 20 års udvikling mod markedsrentepensioner vil på sigt vise sig at være en betydelig gevinst for danskerne. Udfordringen er måske, at det vil komme bag på mange, hvor store udsving man kan blive ramt af.
Mange vil ved pensionering have glemt, at pensionen i realiteten indeholder en buffer, idet pensionen i mange tilfælde er større, end den ville have været med de nu afdøde garanterede pensioner.
