Den galopperende inflation, den højeste i årtier – i Danmark og globalt – kan synes uendelig. På trods af en vis regional afkøling galopperer den højere inflation over alt og forårsager smerte og frygt.
Alligevel er der tegn på, at den har toppet. Det ville bringe enorm lettelse til OMX og globale aktier. Tag dog ikke mit ord for det. Overvej disse data – og beslut dig derefter for, hvad der er din vej.
Lad os begynde med fødevarepriserne, der har presset det danske forbrugerprisindeks op i flere måneder og er steget med 16,1 pct. i tredje kvartal – efter Putins forfærdelige invasion i Ukraine. Det fik priserne på hvede og korn til at stige.
Hvad så nu? Priserne på landbrugsvarer falder globalt. I USA er prisen på hvede halveret (i dollar) siden højdepunktet i marts 2022. FN’s fødevareprisindeks, der er faldet otte måneder i træk, ligger -15,0 pct. under højdepunktet i marts – og er kun steget 0,3 pct. i november.
Fra Skagen til Gedser har folk frygtet mangel på energi i vintermånederne. Selv om de kolde danske temperaturer presser elregningerne op, falder priserne på olie og naturgas.
Hvorfor? Som jeg sagde i sidste måned, blev de europæiske gaslagre fyldt hurtigt op, og nye importterminaler kommer online. Danmarks Baltic Pipe er som bekendt nu fuldt operationel.
TTF-gaspriserne faldt kraftigt fra højdepunkterne i august. Olie faldt til under niveauet før invasionen i Ukraine (i dollar) – et fald på -40,2 pct. siden højdepunktet i marts svarende til priserne sidste jul.
Hvad med forsyningskæderne? Shanghais fragtpriser er en fjerdedel af januars højeste i dollar. America’s Logistics Managers’ Index afslørede, at transportpriserne faldt yderligere, mens transportkapaciteten er fortsat høj.
Dansk Industri og Logistik Forums undersøgelse blandt indkøbscheferne viser kraftigt reducerede omkostninger og bedre leveringstider.
“Boligomkostningerne ser også ud til at afkøle.Den nuværende inflation er som en slange, der har spist en enorm gnaver og nu har en stor bule på midten: at fordøje den – snart – vil være en stor lettelse
Prisstigningerne er aftaget i hele eurozonen og i USA. I Danmark melder Boligsiden om, at boligpriserne har oplevet det største og hurtigste fald siden 2011.
Boligpriserne afspejler sig helt rutinemæssigt i huslejepriserne. Allerede nu viser det amerikanske ejendomsfirma Zillows data, at huslejestigninger er kraftigt aftagende.
Pessimister hævder, at pressede arbejdsmarkeder som Danmarks vil føre til højere lønninger og yderligere inflation. Men lønningerne følger altid priserne over alt – ikke omvendt.
I USA var de gennemsnitlige lønstigninger i halvåret frem til november 65,5 pct. af de foregående seks måneder.
Overskydende pengemængde kan presse priserne op. Global M2-vækst – måling af valuta i omløb, indlånskonti og pengefonde – toppede med 23 pct. i slutningen af 2020. Nu er den 6,3 pct. Bredere danske M3 steg ikke, men ECB’s stak af med 12,7 pct. i januar 2021. Danmark importerede det gennem kronebindingen til euro.
Hvad så nu? Eurozonens M3 voksede kun 4,9 pct. i oktober. US M4 – det bredeste mål – ramte 30,8 pct. i juni 2020. Det er nu 0,1 pct.
Pengepolitikken rammer økonomierne med forsinkelse ved at påvirke udlånet via justeringer af bankernes låneomkostninger fra dag til dag. Men når bankerne er overbelastet med indlån til næsten nul i rente, behøver de ikke straks at låne for at understøtte udlån.
Overvej lige: USA’s “aggressive” Federal Reserve hævede renten med 3,75 procentpoint frem til november. Alligevel steg udlånet fra januars 4,3 pct. til 12,0 pct., i ugen der sluttede 23. november.
Forhøjelsernes indvirkning er begrænset, hvilket gør debatten om Nationalbankens manglende inflationsmandat omstridt.
Mange af de tal og omkostninger, som jeg har citeret, er fremadrettede indikatorer, som inflationsdata og butikker endnu ikke afspejler.
Den nuværende inflation er som en slange, der har spist en enorm gnaver og nu har en stor bule på midten: at fordøje den – snart – vil være en stor lettelse for de globale markeder og for OMX.