Der er stor forskel på, hvad man kan regne på, og hvad man vil regne på. Det fremgår tydeligt af svaret fra finansminister Nicolai Wammen (S) til Alex Vanopslagh (LA), der har bedt ministeren regne på Dansk Industris 2030-plan “Tilbage til fremtiden”,som Børsen skriver om den 12. november.
“Problemstillingen er i virkeligheden, at Finansministeriets berømmede kugleramme ikke har kugler nok
Finansministeriet har nemlig kun regnet på en tredjedel af DI’s 2030-plan, men har undladt at forholde sig til de øvrige to tredjedele af planen. Vi er langt hen ad vejen enige om effekten af de forslag, som Finansministeriet har regnet på, så der er ikke nogen faglig uenighed mellem Finansministeriet og DI.
Problemstillingen er i virkeligheden, at Finansministeriets berømmede kugleramme ikke har kugler nok til at vurdere DI’s 2030-plan, for den rækker kun til at regne på en del af vores plan. En plan, som vi efter grundige og forsigtige beregninger mener vil have en samlet virkning på arbejdsudbuddet på 77.000 personer.
Finansminister Nicolai Wammen konstaterer da også i sit svar, at “DI foreslår en række initiativer på arbejdsmarkedsområdet, som kan have positive virkninger på arbejdsudbuddet. Det er imidlertid ikke muligt at fastlægge konkrete skøn for arbejdsudbudsvirkningerne af disse forslag.”
Ministeriets begrundelse for ikke at regne på forslagene er blandt andet, at ministeriet ikke mener, at der er tilstrækkelig stor empiri til det. Med andre ord: DI’s forslag har karakter af nye typer af reformer, som vi ikke har gennemført før, og derfor tør ministeriet ikke sætte en jobeffekt på.
Fra DI’s side tør jeg dog godt helt utvetydigt understrege, at vores beregninger er foretaget på et solidt grundlag – og endda med forsigtige forudsætninger. Derfor er jeg også overbevist om, at Finansministeriet ville nå frem til en lignende vurdering af forslagene, hvis ministeriet faktisk skulle vælge at gøre arbejdet færdigt og regne på hele DI’s 2030-plan. Og det håber jeg, at ministeriet gør.
For faktum er, at Danmark har brug for at sætte en ny retning mod grøn vækst gennem kloge reformer, der giver plads til investeringer i fremtiden.
