Der er ikke 77.000 sikre job gemt i reformforslagene i DI’s store, nye 2030-plan “Danmark tilbage til fremtiden”, som DI ellers selv har beregnet.
Det mener Finansministeriet, der har kørt DI-planen igennem med ministeriets egne regnemaskiner. Faktisk kan Finansministeriet kun regne sig frem til 20.000 sikre job – eller omkring en fjerdedel.
Det viser etnyt svarfra finansminister Nicolai Wammen (S) til Liberal Alliances leder Alex Vanopslagh.
“Det er mere et spørgsmål om en prioritering i ministeriet om, at det vil de ikke regne på lige nu
Steen Nielsen, vicedirektør i DI
Ministeriet har gennemtrawlet de tre metodenotater, DI har skrevet i forbindelse med planen, og dommen er, at en del af reformforslagene enten ikke er konkrete nok, eller at der ikke findes empiri, der kan påvise en positiv effekt på beskæftigelsen.
“Finansministeriets samlede vurdering af beskæftigelsesvirkningen af DI’s forslag er betydeligt mindre end den beskæftigelsesvirkning, som DI samlet set finder,” skriver Wammen i svaret.
Finansministeriet afviser f.eks. at sætte tal på effekten i at bringe kontanthjælpsmodtagere tættere på arbejdsmarkedet, give større tilskyndelse til at arbejde for fleksjobbere og førtidspensionister og give nemmere adgang til udenlandsk arbejdskraft.
“Positive arbejdsudbudseffekter, som ligger ud over det, der ville kunne indregnes på forhånd, vil isoleret set styrke de offentlige finanser. Det vil dog først være muligt at disponere over sådanne midler, når de positive effekter på beskæftigelsen og de offentlige finanser kan konstateres,” skriver Wammen.
Det kan være fair nok, mener Mads Lundby Hansen, cheføkonom i tænketanken Cepos, der dog storroser DI for at have fremlagt en perlerække af gode forslag.
Men så kommer finansministeren samtidig til at skyde sig selv i foden, for de kommende andengenerationsreformer, som en kommission med professor Nina Smith i spidsen skal se nærmere på, ligger inden for mange af de samme kategorier med bedre integration, uddannelser og svage grupper tættere på arbejdsmarkedet, understreger Cepos.
“Finansministeriets svar indikerer, at arbejdet med andengenerationsreformer ikke bliver let. Som det fremgår af svaret, så er det ikke noget, der giver øget beskæftigelse ifølge Finansministeriet. I hvert fald ikke så længe man alene opererer med sympatiske overskrifter,” siger Mads Lundby Hansen.
Finansministeriet har dog allerede lavet en helgardering i det papir, som Nina Smith-kommissionen skal arbejde ud fra.
“Det er dog ikke påkrævet, at de positive effekter kan kvantificeres. I takt med, at effekterne manifesterer sig og i givet fald slår igennem på den faktiske og strukturelle offentlig saldo, vil provenuet øge råderummet og kunne disponeres til finansiering af nye initiativer,” står der på sidste side i kommissoriet.
Steen Nielsen, vicedirektør i DI, undrer sig over, at Finansministeriet skøjter hen over to tredjedele af DI’s forslag.
“Vi har selv kunnet regne på det, og vi har sådan set været ret forsigtige i vores antagelser og skøn. Jeg er helt sikker på, at Finansministeriet også sagtens kunne regne på vores forslag, lige så vel som de kan regne på Nina Smiths forslag. Så det er mere et spørgsmål om en prioritering i ministeriet om, at det vil de ikke regne på lige nu,” siger Steen Nielsen.
Han tilføjer, at hvis et af DI-forslagene kom til en politisk forhandling, ville Finansministeriet være tvunget til at regne på det – og nemt kunne finde frem til et tal.
