I en ikke så fjern fremtid bliver vores energi – særligt den grønne af slagsen – en kostbar mangelvare.Klimarådet har lige advaret om,at uden politisk handling, vil vi frem mod 2030 se strømafbrydelser i et omfang, vi ikke før har kendt til i Danmark. Dertil kommer udbygningen af den digitale infrastruktur og udviklingen af nye, grønne brændsler, der kommer til at lægge beslag på store mængder energi så hurtigt, at flere vindmøller ikke alene løser udfordringen.
“Automatreaktionen på fremtidens strømbehov har indtil nu været at udbygge den vedvarende energi
Energinet skønner,at Danmark femdobler sit energiforbrug frem mod 2050. Og selvom Danmarkshistoriens største havvindudbud netop er faldet på plads, vil det kun dække godt en femtedel af den stigning. Tager vi eksempelvis området omkring Esbjerg, vil de planlagte projekter indenfor produktion af nye brændsler og datacentre indenfor ganske få år øge Jyllands strømforbrug med 50 pct.
Politisk har automatreaktionen på fremtidens strømbehov indtil nu været at udbygge den vedvarende energi. Det er ikke nok længere. Den billigste og grønneste energi, vi har, er den, vi ikke bruger. Derfor skal vi have konkrete løsninger på banen til, hvordan vi reducerer vores energispild markant.
Her kommer vi ikke uden om, at vores huse og bygninger rummer store potentialer for energieffektivisering.Energiforbrug i bygninger udgør næsten 40 pct.af det samlede energiforbrug i Danmark. Energien går primært til opvarmning, ventilation og belysning, men en del går også tabt.
Hvis vi formår at reducere tabet, effektivisere og reducere brugen af energi i vores boliger og gøre dem til mere fleksible aftagere af energi, ligger der afgørende muligheder for at bidrage til at balancere det samlede energisystem.
Et lavere og mere fleksibelt energiforbrug har flere fordele og ikke kun for den enkelte husstands energiregning. Det vil reducere vores afhængighed af fossile brændsler, forbedre indeklimaet i bygninger og dermed vores sundhed samt mindske de danske bygninger og boligers CO2-udledning.
I EU har vi overskudsvarme ien størrelsesorden, der svarer til næsten hele det årlige energiforbrug for alle europæiske husstande. Overskudsvarmen kommer eksempelvis fra fremstillingsprocesserne i industrien eller køledisken i supermarkedet. Alt for meget af den overskudsvarme ryger i dag ud i atmosfæren og går til spilde i stedet for at ende i vores radiatorer.
Man kan med rette spørge sig selv, hvorfor i alverden vi ikke er bedre i til at udnytte noget så åbenlyst i et grønt og ambitiøst land som Danmark? Det kedelige svar er, at benhård regulering gør, at det ofte ikke kan betale sig. Det er bogstavelig talt helt sort.
Hvis potentialet skal realiseres, er der brug for, at vi som samfund sætter os ned og finder de løsninger, der skal skubbe gang i udviklingen i den skala, der er behov for. For en del af løsningen skal findes i et langt mere fleksibelt samspil mellem vores virksomheder, boliger, energiforsyningen og transportsektoren – også kaldet sektorkobling.
I al enkelthed skal Danmark bruge energieffektivisering til at producere mere værdi af mindre energi. Det betyder så også, at vi skal skifte til grøn el, når det er muligt. Og vi skal bruge energien, når den er billigst, når den er grøn, og når den belaster vores energiinfrastruktur mindst muligt. Vi skal også udnytte energien på tværs af sektorer, hvor vi bl.a. skal bruge den enorme energiressource, der ligger i den uudnyttede overskudsvarme. For at tage potentialet helt hjem i vaskekælderen eller carporten handler det om at gøre energiforsyningen mere smart, så vi optimerer, hvornår vi vasker tøj. Eller udnytte mulighederne for, at vores elbiler kommer til at virke som batterier for elsystemet.
Vi bliver som samfund nødt til at erkende, at udfordringen ikke er så simpel, at den er løst med et fingerknips. Der er brug for mere, og særligt med tanke på, at der kun er syv år til, at vi skal indfri vores 2030-mål. Energieffektivisering kan og skal være bærende for, at vi lykkes med disse helt nødvendige klimaambitioner
Det kræver, at der kommer langt større politisk fokus på de enorme klimamæssige gevinster ved energieffektivisering. Danmarks politikere skal have øjnene op for fordelene i investeringer i boligmassen, industrien og andre steder, der dæmper fremtidens eksplosive udvikling i energiforbruget. Regeringen bør kort sagt snarest muligt sætte rammerne for et mere energieffektivt Danmark. Ellers løber vi snart tør strøm
