Gennem historien har kvinder gjort enorme og fantastiske landvindinger på det naturvidenskabelige område. Tænk bare på den danske seismolog Inge Lehmann, der opdagede Jordens indre kerne. Eller på den polsk-franske fysiker og kemiker Marie Skłodowska-Curie, der blev den første kvinde med en doktorgrad i naturvidenskab – og senere dobbelt nobelprismodtager.
Desværre går alt for få af verdens kvinder i dag i Lehmann og Curies fodspor. Derfor har FN udnævnt den 11. februar som den internationale dag for kvinder og piger i naturvidenskab. En vigtig dag, der skal minde os om den betydelige kønsforskel, der stadig findes inden for de fleste stem-fag (science, technology, engineering, and mathematics).
Der er ganske enkelt alt for få kvinder, der interesserer sig for natur og teknik. Det gælder ikke mindst i Danmark,hvor kun hver tredje af de optagne på de videregående stem-uddannelser i 2022 var kvinder. Det lyder måske ikke så slemt. Men sammenligner man andelen af danske, færdiguddannede kvinder i stem med det gennemsnitlige EU-niveau, halter Danmark efter.
Gennem de seneste år har kønsbalancen på stem-optaget rykket sig. Det er selvfølgelig positivt, selvom udviklingen er gået langsomt. I 2022 så det imidlertid ud til, at udviklingen gik helt i stå. Der så vi nemlig en mindre tilbagegang i andelen af kvinder, der blev optaget på stem-uddannelserne.
“Den skæve fordeling på de enkelte uddannelser skyldes ikke én, men mange faktorer. Det kan virke som en mundfuld, men omvendt efterlader det mange muligheder for at påvirke balancen
På mange studieretninger er balancen endnu mere skævvreden ift. gennemsnittet. Det gælder for begge køn, men i langt de fleste tilfælde er det kvinderne, som er underrepræsenterede. Det ser vi på Københavns Universitet især på uddannelser som fysik og datalogi. Modsat ses der en overvægt af kvindelige studerende inden for fag som f.eks. geologi og landskabsarkitektur.
Den skæve fordeling på de enkelte uddannelser skyldes ikke én, men mange faktorer. Det gælder alt fra vores rekruttering til undervisning, rollemodeller og stereotype samfundsforestillinger. Det kan virke som en mundfuld, men omvendt efterlader det mange muligheder for at påvirke balancen.
Der er hårdt brug for at sætte ind og sætte fart på. For i disse år og i den nærmeste fremtid bliver der brug for flere kandidater inden for stem – og derfor er det oplagt at se mod hele befolkningen.
I en analyse lavet af Danske Gymnasier og IDA anslås det, atDanmark kommer til at mangle 13.000 kandidater med en videregående uddannelse inden for ingeniør, teknik og it i 2030. Allerede i dag oplever erhvervslivet utilstrækkelig adgang til kvalificeret arbejdskraft. Og kigger man mod udlandet, er billedet mange steder det samme. Store rekrutteringsudfordringer og enorm konkurrence om stem-talenter er blevet den nye virkelighed.
Danmark står med andre ord over for en kæmpestor udfordring, når vi skal tiltrække de bedste og dygtigste stem-kandidater. Ikke desto mindre får vi hårdt brug for dem, hvis vi fortsat skal løfte udviklingen i den grønne omstilling og skabe innovative, teknologiske løsninger.
Et markant løft i både søgning og optag på stem-uddannelserne er derfor nødvendigt, hvis vi skal imødekomme virksomhedernes behov. Men også hvis vi vil øge talentmassen og arbejdsstyrken, så den bliver mere mangfoldig og i højere grad afspejler vores samfund.
Den bedste forudsætning for at tage en uddannelse og gøre karriere er fascination og begejstring. Det gælder også på stem-området – uanset om man interesserer sig for de grundlæggende erkendelser i matematik og fysik, eller om man kan lide at udvikle og designe nye teknologier, der f.eks. kan bidrage til håndteringen af samfunds- og klimaudfordringer.
Skal vi vække den begejstring hos flere piger, skal vi sætte endnu hårdere ind. Det gælder ikke mindst på universitetet. Derfor er vi på Københavns Universitet meget bevidste om i højere grad at indrette os, så flere piger føler sig inkluderet og inspireret til at søge ind på vores uddannelser. Og vi kan se, at det virker. F.eks. har vi på Datalogisk Institut i flere år set en positiv udvikling i andelen af kvindelige ansøgere efter en mere aktiv rekruttering af piger gennem workshops og skolebesøg.
Derudover er grundskolen og gymnasierne selvsagt nogle af de vigtigste aktører sammen med videns- og naturfagscentre. Det samme er gode kræfter bag initiativer som Lead the Future og High5Girls. Sidstnævnte arrangerer f.eks. hackatons og bootcamps for piger. Der er med andre ord allerede sat mange gode initiativer i søen – men de kan i endnu højere grad udbredes.
Det er mit store håb, at når vi når til 2025, som er 150-året for kvinders adgang til at studere ved universitetet, så er vi kommet meget længere, end vi er i dag.
