Som erhvervspsykologer og autoriserede arbejdsmiljørådgivere der arbejder med krænkelser på arbejdspladsen, er det uhyggeligt at være vidne til, at mænd fyres, afsættes og udstilles offentligt, som resultat af virksomheders bestræbelser på at håndtere en problematisk kultur med krænkelser og seksuel chikane.
“Der findes forskning og viden på området for seksuel chikane og krænkelser, men ikke noget der tilnærmelsesvis understøtter den tilgang til mennesker, som de aktuelle sager bærer præg af
Jagten på enkeltpersoner – senest Jes Dorph-Petersen – der sanktioneres hårdt og udpeges som krænkere på baggrund af sager, der i flere tilfælde ligger mange år tilbage i tiden, er bekymrende. I hvert fald, hvis vi vil skabe forandring og læring. Hvis vi skal komme sexisme og seksuel chikane til livs i fremtiden.
Der ligger næsten altid gode intentioner bag, når virksomheder sætter en proces i gang for at gøre op med en usund kultur. Men der er i mange tilfælde netop tale om kultur og dermed normer og værdier, der har påvirket alle involverede og været med til forme og præge adfærden på arbejdspladsen.
Kultur betyder noget for ofrenes mulighed for at sætte grænser og sige fra, for vidners mulighed for at gribe ind, men også for "krænkernes" forståelse af deres egen adfærd.
Når fagprofessionelle og ledelsen i organisationer og ikke behandler mennesker ordentligt og retfærdigt i undersøgelser af krænkelser, når vi udpeger syndebukke frem for at sikre læring, og når vi ikke tager den kulturhistoriske udvikling og psykologiske faktorer med i vurderingen af sager, går det galt.
Det ser vi nu, når Jes Dorph-Petersen på åbent tv udtaler, at han oplever sig krænket under håndteringen af hans sag. Vi er enige med ham. Og her minder vi om, at der pr. definition er tale om en krænkelse, når man som individ oplever sig krænket.
Det er således en individuel og subjektiv vurdering. Dermed er Jes Dorph-Petersens oplevelse lige så legitim som oplevelsen hos dem, der har anmeldt ham. I sagen her sker krænkelsen af de ledende medarbejdere og advokater, som er ansvarlige for undersøgelsen.
I en god og ordentlig undersøgelse er både jura og viden om psykologiske mekanismer og menneskets natur afgørende. Vi skal skabe en ramme, hvor alle bliver inddraget, hørt, taget alvorligt og behandlet retfærdigt.
Hvis målet er at skabe en arbejdsplads med fokus på trivsel og værdighed, skal der skabes psykologisk tryghed. Denne tryghed skabes ikke i processer, der er båret af udskamning og frygt.
Psykologisk tryghed er ensbetydende med en kultur, hvor mennesker kan sige fra, sætte grænser, være i tvivl og stille spørgsmål og hvor der kan begås fejl og gives muligheden for at rette op.
Når organisationer og fagprofessionelle ikke håndterer undersøgelser, afhjælpning og forebyggelse professionelt, forskningsbaseret og etisk forsvarligt opstår der et omvendt problem.
Organisationer risikerer at reproducere det fænomen, de ønsker at ændre. Det er det, der sker, når involverede parter oplever sig ydmyget, krænket og forsvarsløse.
Vi ser her organisationer, der for at vise handlekraft dømmer og sanktionerer hårdt uden at beskytte mennesket i sig selv.
Sagen om Jes Dorph-Petersen er et eksempel på, hvad der sker, når vi ikke sikrer alle parters værdighed i sagshåndteringen. Nultolerance betyder ikke, at alle mænd, der udpeges som krænkere, skal afsættes.
Nultolerance handler om at undersøge grundigt og fair, og at sanktionere passende ift. grovhed, hyppighed, varighed – og med en forståelse af, at de fleste mennesker udvikler og forandrer sig gennem livet og påvirkes af det samfund og den kultur, de er en del af.
Vi håber, at advokater og organisationer vil medtage flere psykologiske og etiske perspektiver i kortlægning, forebyggelse og afhjælpning på dette område.
Der findes forskning og viden på området for seksuel chikane og krænkelser, men ikke noget der tilnærmelsesvis understøtter den tilgang til mennesker, som de aktuelle sager bærer præg af.
Vi skal tænke os om, når vi i #metoos ånd prøver at rydde op i usunde kulturer. Hvis resultatet af vores bestræbelser er, at vi skaber en ny kultur præget af frygt og mistillid, har vi intet opnået.
Vi risikerer tværtimod, at intentionen om at gøre op med sexisme og krænkelser fører til nye krænkelser og dermed skader en god sag.
Målet bør være at skabe en kultur, hvor der er tryghed til at træde frem, uanset hvem man er.
Vi skal tale om og tage ansvar for fortiden uden at møde mennesker med udskamning eller unødigt hårde sanktioner. Vi skal forebygge og sikre fremtiden med ordentlighed og værdighed for alle.
Det gør man ikke ved at brænde folk på bålet i handlekraftens og #metoo’s navn.
