Bocian: Krisen er langt fra slut, selvom det ser fornuftigt ud i Danmark

nyhedsbrev-bocian-u-logo.jpg
Opinion
Eksklusivt for kunder
30. jun 2020 KL.12:30

Sommerferien nærmer sig med raske skridt. Dette bliver derfor det sidste nyhedsbrev fra min hånd i nogle uger. Jeg havde lidt håbet at kunne gå på sommerferie med visheden om, at coronakrisen var ved at blive lagt bag os. Jeg synes imidlertid at det er svært at drage den konklusion, når epidemien på globalt plan nærmest ser ud til at tage til i styrke.

Antallet af nysmittede ligger i disse uger på det højeste niveau nogensinde. Antallet af smittede afhænger af teststrategi, og man skal derfor ikke overdrive dramatikken, men at man i flere amerikanske delstater og byer nu udskyder genåbningen af de nedlukkede dele af samfundet, indikerer desværre, at udviklingen langt fra er betryggende. Coronakrisen er derfor langt fra slut, hvilket jeg skrev en leder om i sidste uge.

Amerikansk valgkamp i krisens skygge

Genrejsningen af den amerikanske økonomi kommer derfor også til at ske for nedsat kraft – en tendens som også bekræftes af de ugentlige ledighedstal i USA, der viser, at antallet af gentilmeldte arbejdsløse fortsat er bekymrende højt. Svag vækst i USA kaster lange skygger over verdensøkonomien. USA er fortsat den eneste økonomiske supermagt.

Heldigvis er den amerikanske økonomi traditionelt god til at tilpasse sig – og der er efter min opfattelse fortsat grund til at forvente høj vækst i andet halvår som reaktion på det kraftige dyk, vi har set i den økonomiske aktivitet i første halvår. Men præsidentvalget til november kommer til at stå i krisens skygge.

Hvilken politisk betydning det får, skal jeg ikke gøre mig til dommer over, men hvis Trump taber valget på den baggrund, vil han ikke være den første amerikanske politiker, der har tabt magten som følge af en økonomisk krise.

Herhjemme er genåbningen glædeligvis indtil videre forløbet uden de helt store problemer. Der er lommer af smitte, men generelt er corona under kontrol.

Dansk genåbning uden de store problemer

Herhjemme er genåbningen glædeligvis indtil videre forløbet uden de helt store problemer. Der er lommer af smitte, men generelt er corona under kontrol. Det betyder også, at vi i hvert fald indtil videre har sluppet for at spole genåbningen baglæns – og det lave smittetal gør, at vi danskere tør agere mere eller mindre, som vi plejer. Det ses i de økonomiske nøgletal – som generelt overrasker en smule positivt i disse uger. Det går ikke fantastisk, men der er fremgang at spore mange steder.

Den kommende tid bliver dog på ingen måde en dans på roser. De mange hjælpepakker har holdt dele af dansk økonomi kunstigt i gang i løbet af coronatiden. Det gav god mening – men hverdagen er ved at vende tilbage. Hjælpepakkerne er væk om under to måneder, og en del virksomheder bliver derfor nødt til at tage konsekvensen af, at den nye hverdag i en række brancher på ingen måde ligner den hverdag, vi kendte til før corona. SAS, DFDS og en række andre virksomheder har derfor set sig nødsaget til at afskedige medarbejdere. Efter at ledigheden i en periode har været faldende, så er den de sidste par uger begyndt at stige igen.

Selvom fyringerne rammer hårdt, så er det rent produktionsmæssigt knap så bekymrende. En del af de medarbejdere, der nu fyres, har været sendt hjem på lønkompensation. Men lønkompensation er en dyr model for virksomhederne, da de skal betale en del af medarbejdernes løn, selvom de ansatte ikke har lov til at arbejde i den periode, der udbetales lønkompensation. I takt med at det er blevet tydeligt, at genopretningen af økonomien tager tid, vælger en del virksomheder derfor at afskedige medarbejderne. Der er grundlæggende ikke et job at komme tilbage til. Men produktionen påvirkes altså ikke lige så meget som normalt af nedgangen i medarbejderstaben – mange medarbejdere har reelt ikke arbejdet siden midten af marts.

Hvor stigende ledighed derfor selvsagt skal bekymre, er det altså værd at holde sig for øje, at vi rent produktionsmæssigt nok er over krisens top, Der er dog langt til normale tider i dansk økonomi.

Råderummet på skrump – men ikke på grund af corona

Coronakrisen har mange økonomiske konsekvenser. En af de helt oplagte er, at det er en dyr omgang for staten. Men som jeg har forsøgt at redegøre for i mit nyhedsbrev gennem de seneste måneder, påvirker coronakrisen ikke det såkaldte råderum i noget videre omfang. Regeringens muligheder for at føre sin planlagte økonomiske politik ud i livet begrænses derfor kun marginalt.

At vi i tirsdagens Børsen kan sætte fokus på, at det økonomiske råderum er sat på skrump, handler derfor ikke om corona – det handler om en lavere oliepris, og om nogle af de politiske aftaler regeringen allerede har haft indgået. Skal der være råd til at dække det demografiske træk, så er hele råderummet grundlæggende afsat. Læs min kollega Morten Munkholms fine artikel her.

Jeg tror måske, at mange havde forestillet sig, at de statsfinansielle udfordringer ville have været endnu større med tanke på, hvor mange offentlige midler, der er blevet brændt af under coronakrisen. Men der er grundlæggende godt styr på de offentlige finanser – og bliver der behov, kan man godt tillade sig at træde yderligere på den finanspolitiske speeder. Det er dog ikke sikkert, at der bliver behov – vi skal først lige se effekterne af at udbetale mindst tre uger af de indefrosne feriepenge.

Globaliseringen presses

Hvis jeg skal pege på det forhold ved coronakrisen, der bekymrer mig mest på det lidt længere sigt, så er det, at coronakrisen forventeligt vil trække i retningen af yderligere protektionisme globalt.

Det har vi set i tiden efter finanskrisen – og coronakrisen risikerer at have endnu større effekt. Set fra et dansk perspektiv er den udvikling voldsomt bekymrende, da vi ikke blot lever af at sælge vores produkter dyrt i udlandet, vi lever i vid udstrækning også af at transportere andre landes eksport. Vi skal derfor arbejde aktivt for at styrke det internationale samarbejde ikke mindst i EU-regi. Læs min leder om globalisering her.