Når verdens største kapitalforvalter, Blackrock, kritiserer den øverste ledelse i A.P. Møller-Mærsk og Danske Bank, er der grund til at høre efter.
Som Børsen kunne oplyse onsdag, har amerikanske Blackrock været uenig med såvel A.P. Møller-Mærsks bestyrelse som Danske Banks bestyrelse om væsentlige temaer på generalforsamlingerne i de to virksomheder.
I forhold til A.P. Møller-Mærsk var Blackrock bekymret for flere ting, blandt andet at bestyrelsesformanden Jim Hagemann Snabe har for mange opgaver i andre virksomheder til at kunne bestride posten hos Mærsk. Blackrock afholdt sig fra at stemme for genvalg til aflønningskomitéen af Jim Hagemann Snabe og Robert Uggla, adm. direktør i A.P. Møller Holding.
I forhold til Danske Bank stemte Blackrock imod, at bestyrelsen fik en lønforhøjelse, fordi, som det hedder i et notat fra fonden, at “vi tror dog ikke, at sådanne betydelige stigninger er berettigede på tværs af alle roller”.
Det er usædvanligt, at en stor aktionær vælger at gå i pressen med sin kritik, og Blackrocks leder i det kontinentale Europa, Christian Hyldahl, lægger på den måde et betydeligt pres på de to virksomheders bestyrelser – som ikke vil kommentere sagen.
Dette er en ny linje hos Blackrock, der også stemte imod genvalget af Volvos formand forleden.
Blackrocks bestyrelsesformand Larry Fink skrev i et brev til sine investorer i januar, at fonden vil tage en mere aktiv rolle, når den investerer. Larry Fink nævnte især klimaindsatsen som en prioritet, og dette løfte fik mest opmærksomhed, men Blackrock vil også prioritere bredere samfundsmæssige hensyn og god ledelse, herunder åbenhed.
Blackrocks initiativ har vakt opsigt i USA og har ikke kun fået bifald. Kritikere i den amerikanske debat har gjort opmærksom på, at når en magtfuld aktionær indtager en mere aktivistisk rolle, er der en risiko for, at man kommer til at ligge under for populære strømninger, bifald fra medier og ønsket om at hente kortsigtede gevinster.
Der er imidlertid ikke tvivl om, at flere investorer og virksomheder vil gøre som Blackrock. De største virksomheder i USA underskrev en erklæring sidste år, hvor de i regi af Business Roundtable lovede at tænke mere samfundsnyttigt.
Dette er en tendens, som vil få konsekvenser for dansk erhvervsliv. Måske ikke så meget når det gælder samfundsansvar, fordi den ambition har været forankret hos mange danske virksomheder i generationer, men snarere når det gælder et aktivt ejerskab.
Danske virksomheder har bevæget sig i retning af et mere aktivt ejerskab, især efter at kapitalfondene blev synlige i 1990'erne, men mange er fortsat præget af en dominerende hovedaktionær i skikkelse af en fond. Denne ejerform tilgodeser en virksomheds langsigtede interesse, hvilket er positivt, men den indeholder en risiko for, at enten fonden selv eller de øvrige aktionærer forsømmer at stille krav til bestyrelse og direktion.
Blackrocks nye linje, hvor fonden gør det tydeligt for børsnoterede virksomheders aktionærer, at de har ret og pligt til at tænke som ejere, vil utvivlsomt være upopulær mange steder. Og så endda i åbenhed. Men som samfund, hvor værdiskabelsen hviler på god ledelse og god forvaltning af kapital, bør vi hilse dette velkomment.
