ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Vestager varsler omfattende EU-lovgivning: Lægger op til konflikt med tech-giganter fra både USA og Kina

Tiden, hvor EU var for naive

over for Kina og USA, er ved at være forbi, mener professor Marlene Wind

Margrethe Vestager øger presset yderligere på virksomheder som Facebook og Google. Arkivfoto: Kenzo Tribouillard/AFP/Ritzau Scanpix
Margrethe Vestager øger presset yderligere på virksomheder som Facebook og Google. Arkivfoto: Kenzo Tribouillard/AFP/Ritzau Scanpix

Det kan beskrives som både en knibtangsmanøvre og et frontalangreb. Uanset valget af militær terminologi vil Margrethe Vestager, viceformand i EU-Kommissionen, rulle et juridisk arsenal ud over for USA’s største teknologivirksomheder som Amazon, Facebook og Alphabet – moderselskabet for Google. Men også f.eks. Kinas Alibaba, Tiktok og Wish, der bruges af talrige europæere.

Virksomhederne, der i USA og Kina er blandt de bedst indtjenende, vil følge Vestager blive mødt med mangesidet ny EU-lovgivning, der både vil ramme dem på indtjeningen i form af højere skattebetaling og begrænse deres forretningsmuligheder.

I overskriftsform lægger den danske EU-kommissær op til flere tiltag. Tech-selskaberne skal i EU-landene fremover betale en særskilt digital skat, de skal have øget ansvar for indhold på deres platforme, og de skal forhindres i at dominere og eventuelt udradere mindre konkurrenter ved at fremhæve egne udbud og forretninger på platformene.

27

EU-lande skal blive enige om ny lovgivning fra Margrethe Vestager

“Det er meget komplekst. Det er ikke gjort bare med en enkelt lovgivning,” siger Margrethe Vestager til den amerikanske avis Wall Street Journal, som hun har valgt som affyringsrampe for en ny salve mod bl.a. amerikanske virksomheder.

Margrethe Vestager har allerede gjort tydeligt opmærksom på sig selv og sine beføjelser. Endda så meget, at Donald Trump er opmærksom på hende. ​​​​​​

“Hun hader formentlig USA mere end nogen anden person, jeg nogensinde har mødt. Hun sagsøger alle vores virksomheder,” sagde præsidenten sidste år til Fox Business.

Naive EU

Det opsigtsvækkende svar fra Vestager er, at selskaberne skal etableres som selvstændige forretningsenheder i Europa, “så de bliver styrede af dette sæt regler, uanset hvor på planeten de kommer fra.” Vestager siger til wsj.com, at hun efter den første periode som konkurrencekommissær – nu også digital kommissær – har indset “meget klart, der er behov for overholdelse af konkurrencereglerne, men vi har også brug for regulering.”

Professor Marlene Wind, Københavns Universitet, er ikke et sekund i tvivl om, at den danske kommissær står med en vindersag i både Ministerrådet og Europa-Parlamentet.

“Alle erkender, at EU har været for naive med alt for megen fokus på fri og fair konkurrence. Men det har ikke forhindret de store virksomheder i at købe og monopolisere. Vi skal fortsat have lige vilkår, men Vestager vil nu politisk blande sig mere i, hvordan man skal opføre sig, og hvem der skal kunne eksistere i Europa,” understreger Wind.

Hun forudsiger ingen synderlig modstand mod, at tech-virksomheder fra tredjelande bliver indhegnet i deres udfoldelse i EU. Heller ikke selvom præsident Trump f.eks. måtte søge støtte i Polen og Ungarn eller true Tyskland med importafgift på biler.

“I både den polske og ungarske regering er fokus på andre emner. Trump vil selvfølgelig som altid søge splittelse, men Vestagers oplæg er vand på møllen i mange lande, hvor man ønsker regulering over for Kina og vil beskytte EU’s egne interesser. EU vil ikke længere udkonkurreres, fordi vi er for pæne og ordentlige,” siger professor Marlene Wind.

Kopitaske

Forrest i køen står nye fælles EU-krav til det indhold, der bliver lagt op på diverse platforme. Et direktivforslag kan ventes inden årets udgang.

Ifølge Vestager skal f.eks. Amazon og Facebook ikke gøres ansvarlige for “hvert eneste falske opslag eller hver eneste kopitaske, der er sat til salg”, men skal stå for en appelmulighed, som både enkeltpersoner og virksomheder kan henvende sig til, når annoncer og opslag bliver taget ned.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis