Den tårnhøje inflation i Europa æder købekraften op, og derfor skal tyske industriarbejdere have langt mere i løn.
Sådan lyder meldingen fra den magtfulde tyske fagforening IG Metall, som stiller et skarpt krav til de kommende lønforhandlinger i Tyskland: 7-8 pct. bør lønningerne stige frem til slutningen af 2023, mener fagforeningen. Det er det højeste krav i 13 år ifølge Nordea.