Der er ikke behov for at drysse flere milliarder ud fra statskassen for at sikre, at økonomien rejser sig i en fart, når landet gradvist genåbner over de kommende to måneder. Det skal nok komme helt af sig selv, lyder vurderingen fra flere topøkonomer.
De påpeger, at danskerne har så mange penge på bankkontoen og en opsparet lyst til at gå på restaurant og museum, at det er unødvendigt at prøve at booste genåbningen.
mia. kr. ekstra har regeringen fyldt i krigskassen, der skal bruges til at bekæmpe coronakrisen
“I det omfang, at smitten er nedbragt så meget, at folk ikke er bange for at gå på museum eller til koncert, tror jeg, der er grund til optimisme i retning af, at efterspørgslen vil fare derhen,” siger overvismand Carl-Johan Dalgaard og tilføjer:
“Det er svært for mig at se, at en form for aktiv finanspolitik i sig selv vil være særlig nyttigt.”
De tre økonomiprofessorer fra Aarhus Universitet – Torben M. Andersen, Philipp Schröder og Michael Svarer – der har ageret regeringens økonomiske rådgivere under coronakrisen og nu skal rådgive om udfasning af hjælpepakkerne, ser heller ikke stort behov for mere støtte.
“Det mest oplagte billede er selvfølgelig frisørerne, hvor folk er klar til at springe derhen. Det samme må antages at gælde for mange kulturaktiviteter og restauranter. Der er et opsparet behov, som vil vise sig, når muligheden byder sig igen, og det føles sikkert,” siger Torben M. Andersen.
Samme vurdering har Philipp Schröder:
“Jeg er slet ikke bekymret for den indenlandske efterspørgsel,” siger han.
Michael Svarer hælder mod, at det kan være en god idé at gøre mere for de hårdest ramte brancher, men at yderligere hjælp godt kan vise sig at være overflødig:
“Folk har fået feriepenge, og der er ikke så mange, der har mistet deres job. Så der er meget, der tyder på, at meget vil genoprette sig selv, så snart man kan få lov at muntre sig,” siger Michael Svarer.
“Jeg er slet ikke bekymret for den indenlandske efterspørgsel
Philipp Schröder, økonomiprofessor, Aarhus Universitet
De fire økonomer mener, at hjælpepakker for bl.a. løn og faste omkostninger bør stoppe, når de forskellige dele af samfundet er åbnet. Dog med det forbehold, at der fortsat kan være behov for støtte til de brancher, der lever af udenlandske turister samt eksportvirksomheder.
“Vi ved ikke, hvordan smitten vil udvikle sig ude i verden, og derfor er det usikkert, i hvilket omfang vi får udenlandske turister på besøg,” siger Torben M. Andersen, mens Philipp Schröder især er bekymret for eksportvirksomhederne:
“Der kan være ganske mange dele af dansk økonomi, der bliver ramt af det, der sker i udlandet. Det glemmer man lidt, fordi man har en frisørverden i hovedet, når man tænker på nedlukning. Der skal man være parat i den økonomiske politik til at støtte.”
Finansminister Nicolai Wammen (S) annoncerede tidligere i marts, at regeringen har fyldt 2,4 mia. kr. ekstra i den krigskasse, der skal bruges til at få dansk økonomi gennem krisen. På et pressemøde onsdag understregede han, at det giver “flere muskler til at vi kan sætte initiativer i værk for at hjælpe de virksomheder, der er hårdest ramt, for eksempel inden for oplevelsesindustrien.”
Men også finansministeren hæfter sig ved, at danskerne har store opsparinger og en stor opsparet lyst til at bruge de brancher, der har været lukket længe. Derfor ser han heller ikke behov for en stor generel kickstart af økonomien, men snarere en sommerpakke i stil med den, der blev gennemført sidste år, der bl.a. gjorde færgetransport gratis i sommermånederne.
“Vi skal sammensætte vores initiativer, så vi ikke bare skyder med spredehagl, men hjælper der, hvor der er det største behov,” siger Nicolai Wammen.
