Selvom coronakrisen er hård og førte til et historisk voldsomt dyk i den økonomiske aktivitet i andet kvartal i år, ligger antallet af konkurser fortsat lavt. Det lave antal konkurser gør os dog ikke meget klogere på krisens alvor. Det lave antal konkurser tydeliggør til gengæld de økonomiske hjælpepakkers omfang. Politikerne er gået historisk langt for at holde hånden under erhvervslivet. Over 100 mia. kr. er afsat til direkte coronastøtte, hvortil kommer i omegnen af 350 mia. kr. i styrket likviditet.
De mange og dyre hjælpeforanstaltninger skal sikre, at dansk økonomis produktionskapacitet kommer forholdsvist uberørt gennem krisen. Det blev fra krisens start vurderet, at det var at foretrække frem for at lade økonomien tilpasse sig til den nye virkelighed. Som overvismand Carl-Johan Dalgaard har beskrevet det, frøs man økonomien ned, i et håb om at den siden kunne tøs op og fortsætte nogenlunde, som den var, før corona ramte.
Nu er økonomien og virksomhederne langsomt på vej op af fryseren, og økonomien er, bedømt på antallet af konkurser, ikke fordærvet. Der er dog langt til mål. Selvom lønkompensationsordningen udløber om under en måned, fortsætter en række af de likviditetsforbedrende foranstaltninger ind i 2021. Vi har således ikke det reelle billede af, hvor pressede virksomhederne er.
Dertil kommer, at vi endnu ikke har set krisens fulde økonomiske konsekvenser. Eksporten er kommet hæderligt gennem krisens første fase, men der er grund til at frygte nedgang i efteråret – og man må ikke glemme, at der ofte går lang tid, fra en virksomhed presses, til den går konkurs.
Vi må derfor forvente en markant stigning i antallet af konkurser den kommende tid. Der er dog håb for, at antallet af konkurser holder sig under niveauet i finanskrisen. Virksomhederne var generelt velkonsoliderede ved krisens start, og da bankerne – modsat under finanskrisen – bedre kan agere med- og ikke modspiller i forhold til erhvervslivets likviditetsbehov, vil antallet af konkurser stige, men næppe eksplodere. Det hjælper derudover også, at erhvervslivet er mindre konjunkturfølsomt end tidligere, da blandt andet medicinalindustriens betydning er steget.
