I Brande sidder Torben Larsen, direktør i Give Steel, og stirrer forundret på stålprisen, der dagligt bliver ved med at stige. Alene i år er prisen på nogle typer af stål ifølge Bloomberg steget 50 pct. Det seneste år er prisen mere end fordoblet.
“Sådan nogle markedskræfter kan man ikke arbejde imod,” siger Torben Larsen.
Give Steel, der har 430 medarbejdere og en omsætning på over 500 mio. kr., leverer stål til byggeprojekter. Det kan være alt fra en ny lagerhal til Femern-forbindelsen eller den nye bilbatterifabrik i Sverige, som Give Steel lige har leveret 6000 ton stål til.
Torben Larsen er ikke selv blevet klemt så meget af den stigende stålpris. Han har sendt prisstigningen videre til kunderne. Hver gang en ny ordre lander, bestiller Give Steel nemlig med det samme den ekstra portion stål, der skal bruges, så der hele tiden er lige så meget stål på lageret, som der er opgaver i ordrebogen. Selvom det gør, at bunken af stål på lageret er stor, risikerer Give Steel ikke at stå tilbage med en ordre, hvor prisen er aftalt, dengang stål var meget billigere.
“Vi er pisket til at gøre sådan, når vi har så store udsving som det her,” siger Torben Larsen.
Det er langtfra kun stål, der er blevet dyrere. Faktisk er alle råvarer fra olie til metaller som kobber og aluminium, men også fødevarer som majs og soja nærmest eksploderet i pris det seneste år.
Olieprisen er steget 35 pct. i 2021, sojabønner er oppe med 23 pct., tømmer er steget 90 pct., kobber 38 pct., og aluminium er 30 pct. dyrere end ved årsskiftet. Bloomberg Commodity Spot Index, der følger prisen på 23 råvarer, er på det højeste niveau siden 2011.
Selvom det langtfra er unormalt, at råvarer svinger i pris, er det ekstraordinært, at alle råvarer buldrer op i pris, forklarer Ole Hansen, chef for råvareanalyse i Saxo Bank.
“Når vi de seneste ti år har haft perioder med stigende råvarepriser, har det været en enkelt sektor, der har været skyld i stigningerne.”
Det kan være problemer i Opec, der sender olieprisen op, strejke i en mine, der gør metaller dyrere, eller tørke, der giver mangel på fødevarer.
“Det bliver dyrere at være forbruger. Man skal indstille sig på at betale lidt mere for det, man skal spise
Mogens Frederiksen, vicekoncerndirektør, DLG
“Det, vi har set det seneste år og især siden november, har været en synkroniseret stigning i energi, metaller og råvarer på samme tid.”
Årsagen er, at råvaremarkedet er ramt af noget nær den perfekte storm lige nu:
For det første har corona ramt produktionen og dermed udbuddet. Miner har været lukket ned, stålværker har skruet ned for produktionen, og derfor har producenterne nu svært ved at følge med, da efterspørgslen vendte hurtigere tilbage, end de fleste havde regnet med.
Oven i det kommer så udfordringerne med at fragte varerne rundt i verden. Hvis man overhovedet kan finde et skib at laste råvarerne på, er prisen for en tur fra Shanghai til Europa f.eks. steget 300-400 pct.
Og så er der den enorme efterspørgsel. Der er sprøjtet mange penge ud i både Europa og USA via en lempelig pengepolitik og store hjælpepakker. Så selvom vi ikke har lagt coronakrisen bag os, er der byggeboom i mange dele af verden, og det har øget efterspørgslen på råvarer.
Jens Nærvig Pedersen, chefanalytiker i Danske Bank, lægger især vægt på det faktum, at dollarkursen er lav, når han skal forklare råvareboomet. Der er sendt mange dollar i omløb, og det gør, at amerikanerne har mange penge at købe råvarer for. Men samtidig bliver de fleste råvarer handlet i dollar, så når dollaren falder, bliver råvarerne billigere for alle andre lande.
Der bliver ligefrem spekuleret i, om de stigende råvarepriser kan være starten på en såkaldt supercyklus, hvor råvarernes himmelflugt vil vare i flere år, forklarer Danske Bank-analytikeren.
“Det er for tidligt at konkludere, at det er der, vi er på vej hen, men hvis vi sammenligner med de råvareprisstigninger, vi så i starten af 00’erne (ved den seneste supercyklus,red.), så ligner det lige nu den vej, vi er på ned ad,” siger Jens Nærvig Pedersen.
“Det, vi har set det seneste år og især siden november, har været en synkroniseret stigning i energi, metaller og råvarer på samme tid
Ole Hansen, chef for råvareanalyse, Saxo Bank
Det buldrende råvaremarked har også tiltrukket sig flere investorers opmærksomhed, og selvom de ikke har brug for de fysiske råvarer, vil de gerne spekulere i markedet. Det er kun kryptovalutaer, der er steget mere i år end råvaremarkedet. Ole Hansen forklarer, at hedgefonde og kapitalforvaltere ifølge tal fra de amerikanske futures-børser i øjeblikket handler råvarer i tæt på rekordstore portioner. Det giver en selvforstærkende effekt, der er med til at presse priserne endnu højere op.
Problemerne med manglen på råvarer og stigende priser dukker op mange steder. Flere danske plastik- og kompositgrossister har varslet store prisstigninger. Og alle med et byggeprojekt kan mærke de stigende priser og manglen på materialer. Markedet for visse typer isolering er støvsuget. Og byggemarkederne har varslet prishop, bl.a. fordi prisen på tømmer er steget over 60 pct. alene den seneste måned.
Jacob Kjeldsen, der er chef for Fremstillingsindustrien og repræsenterer 2100 virksomheder under DI, mener, at råvaremanglen har skabt en boble, hvor virksomheder hamstrer mere stål og andre råvarer, end de normalt ville gøre:
“Vi er i en situation, hvor det ikke er helt rationelt.”
Fra hans medlemsvirksomheder hører han, at mange ikke tør gøre andet end at bestille nærmest alt, hvad de kan få fat i. For de ved ikke, hvad prisen er om to måneder, eller om man overhovedet kan få fat i det, der skal bruges.
“For kunderne er det vigtigere at få varerne, end hvad det koster
Christian Herbert, kommerciel direktør, Lemvigh-Müller
“Der er mange, der er nervøse for, at de ikke kan levere. Hvis du nu har Vestas eller Siemens eller en anden meget stor virksomhed som kunde, så risikerer du at miste ordrer, hvis du ikke kan levere. Så vil du hellere i en periode levere med tab end at miste kunden. Lige nu er det dér, vi er,” siger Jacob Kjeldsen.
Når renten samtidigt er lav, er de fleste virksomheder ikke bange for at binde flere penge i lageret. For alternativet er at sætte dem i banken til negative renter.
Hos stål- og teknikgrossisten Lemvigh-Müller, der har 23 butikker og omsætter for knap 7 mia. kr., oplever kommerciel direktør Christian Herbert det samme.
“For kunderne er det vigtigere at få varerne, end hvad det koster,” siger han.
Lemvigh-Müller handler ikke kun med stål, men en lang række produkter, hvori der indgår mange af de råvarer, der er mangel på, og som er steget mest i pris. Christan Herbert forklarer, at de har haft udfordringer med at skaffe alt fra plastikgranulat til radiatorer, ligesom der er stor efterspørgsel på kabler med kobbertråd. Derfor har Lemvigh-Müller været nødt til at finde nye leverandører for at kunne skaffe det hjem, de skal bruge.
“Det er en usædvanlig situation, at det rammer så bredt. Det gør puslespillet væsentlig mere kompliceret at lægge, end vi nogensinde har prøvet før,” siger Christian Herbert.
Den gruppe af råvarer, der er steget allermest det seneste år, er fødevarer. Her er priserne på alt fra kakao til hvede og majs i gennemsnit steget 70 pct. det seneste år, viser Bloombergs fødevareindeks.
Især udviklingen på majsmarkedet, der udgør halvdelen af den globale produktion af afgrøder, er central, forklarer Mogens Frederiksen, vicekoncerndirektør i grovvareselskabet DLG, der har 6600 medarbejdere i 18 lande og i 2020 omsatte for 51 mia. kr.
Når majs stiger i pris, følger alle andre fødevarer som regel efter. Alene den seneste måned er majsprisen steget 35 pct. Siden årsskiftet er majs oppe med 58 pct. Og sammenligner man med majsprisen for 12 måneder siden, er den i dag over 140 pct. højere end i maj 2020.
Mogens Frederiksen oplister en lang række af faktorer, der kan forklare prisstigningerne: Vejret har givet dårlig høst, corona har skabt flaskehalse i produktionen, og fragtpriserne er tårnhøje. Samtidig vokser verdens befolkning, så fødevareforbruget er stigende, og den grønne omstilling har øget appetitten på det, der kan bruges til biobrændsel. Også DLG oplever, at de store prissving har tiltrukket flere investorer, der vil spekulere i fødevarepriserne og have en bid af væksten.
Det eneste Mogens Frederiksen lige nu kan se, der kan bryde den opadgående pris, er en stor høst, der kan mætte efterspørgslen. Men selv da venter DLG-direktøren ikke, at fødevarepriserne vil komme ned på det niveau, de har ligget på de seneste fem år. Hans bedste bud er, at fødevarepriserne vedvarende vil ligge højere.
“Jeg tror, at markedet undervurderer, hvor højt inflationen kommer op, og hvor længe det kommer til at vare
Ole Hansen, chef for råvareanalyse, Saxo Bank
“Det bliver dyrere at være forbruger. Man skal indstille sig på at betale lidt mere for det, man skal spise,” siger Mogens Frederiksen.
I de seneste uger har flere store virksomheder – fraCoca-ColatilProcter & Gamble, der står bag kendte mærker som Pampers, Gillette og Duracell – varslet, at de er nødt til at hæve priserne på grund af de stigende råvarepriser.
Både Ole Hansen og Jens Nærvig Pedersen forventer, at de kraftigt stigende råvarepriser snart vil slå igennem i højere inflation, der kan tvinge centralbankerne til at hæve renten, hvis ikke inflationen skal løbe ud af kontrol.
“De høje råvarepriser vil før eller siden forplante sig i, hvad du og jeg som forbruger betaler for de varer, vi køber, og de ydelser, vi efterspørger,” siger Ole Hansen og tilføjer:
“Jeg tror, at markedet undervurderer, hvor højt inflationen kommer op, og hvor længe det kommer til at vare.”
Jens Nærvig Pedersen forklarer, at centralbankerne har signaleret, at de i første omgang vil se igennem de stigende råvarepriser, som de forventer kun vil give et kortvarigt inflationspres. Så selvom inflationen i andet halvår formentlig vil blive presset markant op, vil centralbankerne foreløbigt fortsætte med opkøbsprogrammer og lave renter, venter han.
“Vi er i en situation, hvor det ikke er helt rationelt
Jakob Kjeldsen, direktør, Fremstillingsindustrien
“Men når lønmodtagerne kan se, at benzinpriserne er steget, og fødevarepriserne er steget, kræver de mere i løn. Så slår det igennem på tjenesteydelser og almindelige forbrugsvarer, og så er det, at centralbankerne vil begynde at stramme pengepolitikken og hæve renten,” forklarer Jens Nærvig Pedersen.
Torben Larsen har været i stålbranchen længe, og han kan ikke lide, hvordan tingene udspiller sig i øjeblikket.
“Det er en uholdbar situation,” siger han.
Han synes, at tingene er begyndt at minde om tiden op til finanskrisen. Dengang steg råvarepriserne også meget. Normalt ligger stålprisen omkring 4-5 kr. pr. kilo. I 2008 nåede den op på 9 kr. pr. kilo. I dag har prisen krydset 7,5 kr. pr. kilo. Torben Larsen frygter, at det kan ende med et brag som under finanskrisen, så vi går direkte fra coronakrise til overophedning. Han insisterer på, at hans vurdering selvfølgelig bare er en almindelig vestjydes mavefornemmelser, og han håber, at nogle, der er klogere end ham, har styr på situationen:
“Jeg er bange for, at vi får ødelagt noget for os selv, når tingene går så stærkt, som det gør derude i øjeblikket.”
