Regeringens coronarådgivere forventer flere år med rejseforbud, nedlukning og hjælpepakker: “Jeg tror stadig ikke, vi vil turde samle 10.000 mennesker til en fodboldkamp”

Torsdag er det 11 måneder siden, at Adam Falbert måtte slukke musikken på sine 130 barer og natklubber, da statsminister Mette Frederiksen (S) lukkede Danmark ned første gang. Mens restauranterne fik lov at åbne, da smittetrykket faldt over sommeren, har nattelivet været lukket i over 330 dage – og der er intet, der tyder på, at det åbner igen foreløbig.

“Det er helt surrealistisk. Der er ingen, der havde forestillet sig, at verden ville se sådan her ud,” siger Adam Falbert, der er stifter og adm. direktør i Rekom Group, der i 2019 omsatte for 896 mio. kr.

Alligevel annoncerede Rekom i december, at de har købt 42 britiske barer, fordi de tror, at første halvår i år bliver “coronaens slutspil i forhold til oplevelsesøkonomien.”

“Jeg tror, at vi inden for en overskuelig fremtid kan genåbne vores forretninger gradvist,” sagde Adam Falbert 23. december i Børsen.

Det håber han stadig i dag. Men over den seneste uge er virologer begyndt at tvivle på, om kampen mod corona stopper, når alle danskere efter planen er vaccineret i juni.

Men hvad betyder det, at vi skal leve videre med corona i flere år endnu? Og hvad gør det ved dansk økonomi?

For regeringens coronarådgivere – den såkaldte referencegruppe der består af økonomer og sundhedseksperter – er det stadig genåbningen af Danmark, der lige nu fylder mest. Men spørgsmålet om hvad der skal ske, når alle danskere er vaccineret, er begyndt at spøge.

Børsen har talt med fem af de 12 eksterne eksperter i regeringens coronaråd. Allan Randrup Thomsen, Viggo Andreasen, Jes Søgaard, Torben M. Andersen og Michael Svarer tegner alle et billede af, at vi kommer til at leve med rejserestriktioner og risikoen for nye lokale danske nedlukninger flere år endnu.

“Det går ikke bare væk som en sky fra solen til sommer,” siger Allan Randrup Thomsen, der er virolog og professor på Københavns Universitet.

Problemet er, at så længe store dele at resten af verden ikke er vaccineret, så kan corona blive ved med at mutere, og de mutationer – eller flugtvarianter som Allan Randrup Thomsen kalder dem – har vist sig at være effektive til at smyge sig uden om den immunitet, der skal beskytte mod corona, og som enten kan komme med en vaccine eller ved at have været smittet før.

“

Jeg kan godt forestille mig, at det bliver over en tre til fire år, at vi langsomt får gjort truslen mindre

Viggo Andreasen, lektor, Roskilde Universitet

Hvis nye mutationer kommer til Danmark, selvom vi er vaccineret, så risikerer vi at skulle starte forfra.

Den risiko betyder ifølge Allan Randrup Thomsen formentlig rejserestriktioner i “en meget lang periode”. Men også potentielt nye lokale nedlukninger, som den vi så i Nordjylland, da minkmutationen bredte sig, hvis en ny farlig mutation først er kommet til landet.

“Det scenarie, jeg kan forestille mig, er, at hvis det kommer til landet, så har vi lokale restriktioner i en periode, indtil vi har fået begrænset det. Forhåbentligt kan det gøres tidligt, så nedlukningen bliver kort,” siger Allan Randrup Thomsen.

Viggo Andreasen, der er lektor i matematik og fysik på Roskilde Universitet, er af samme overbevisning. Havde man spurgt ham for en måned siden, troede han, at vi kunne vende tilbage til normalen, når alle var vaccinerede. Det tror han ikke længere på.

Selvom situationen nok skal blive bedre hen mod sommer, når flere har fået vaccinen, og vejret bliver varmere, så vi til den tid kan have et ret åbent samfund, så kommer restriktionerne tilbage, når efteråret kommer og den tredje coronabølge begynder at rulle, i den del af verden der endnu ikke er vaccineret. Det er ikke kun lande langt væk fra Danmark, som han kan forestille sig rejserestriktioner til:

“Hvis et land som Frankrig ikke får højere opbakning til vaccinerne end nu, så vil de ikke kunne få corona under kontrol,” siger Viggo Andreasen.

Han forventer, at der stadig vil være et forbud mod store forsamlinger for at undgå superspredning, og derfor kan der gå lang tid, før man igen kan fylde et fodboldstadion.

“Jeg tror stadig ikke, vi vil turde samle 10.000 mennesker til en fodboldkamp. Selvom risikoen for at smitte hinanden vil være meget lille, er det helt uoverskueligt, hvad der sker, hvis der lige pludselig er 1000 smittede fra en fodboldkamp, som man så det i Bergamo i starten af epidemien,” siger Viggo Andreasen.

Han mener, at det kan kræve op til flere vaccinationer af hele verdens befolkning at få styr på mutationerne, så vi kan droppe alle restriktioner:

“Jeg kan godt forestille mig, at det bliver over en tre til fire år, at vi langsomt får gjort truslen mindre.”

Den anden bølge, der har ført til den nye nedlukning af Danmark, har fået økonomer – også Nationalbanken og vismændene – til at nedjustere deres prognoser og forvente, at genopretningen kommer senere. Men de fleste prognoser lægger stadig til grund, at coronakrisen slutter i år.

Jes Søgaard, professor og direktør på Syddansk Universitet, er ikke virolog, men økonom, og han håber stadig, at virologerne tager fejl. Men hans eget indtryk fra diskussionerne i referencegruppen er, at “forestillingen om, at når der kommer en tredje bølge i efteråret, så bliver vi reddet af vaccinerne, den kommer formentlig ikke til at holde.”

“Der vil kunne komme mutationer, der kan være vanskelige at håndtere, og indtil vi kan håndtere dem, kan der komme lokale nedlukninger. Det vil ikke smadre dansk økonomi, men det vil kunne få ret store økonomiske konsekvenser,” siger Jes Søgaard.

“

Det vil ikke smadre dansk økonomi, men det vil kunne få ret store økonomiske konsekvenser

Jes Søgaard, professor og direktør på Syddansk Universitet

Hvis vi formår at holde mutationerne ude af Danmark, vil der stadig være konsekvenser, ved at vi ikke kan rejse frit, ligesom det vil kunne mærkes på samhandlen, til de lande der er lukket for, og som stadig kæmper med corona.

Også de to tidligere overvismænd Michael Svarer og Torben M. Andersen lytter bekymret til virologerne.

“Det vi alle har gået og drømt om, at når vi nåede Skt. Hans, og vi var vaccineret, så kunne vi se frem til noget, der ligner det normale, det må vi nok indstille os på, at sådan kommer det ikke til at være,” siger Torben M. Andersen.

Under den nuværende nedlukning er økonomien ramt markant mindre hårdt end i foråret. Det giver håb om, at vi økonomisk kan finde ud af at leve med corona og med en eller anden grad af restriktioner, selvom de rammer brancher, som Adam Falberts natklubber, hårdt.

“

Der kan være nogle, der tænker, at de har forsøgt at navigere igennem krisen, men der ikke er meget lys fremadrettet, så det er nu, de trækker stikket

Torben M. Andersen, tidl. overvismand

Hvis vi skal leve videre med corona hængende over hovedet flere år endnu, kan det betyde, at de nye forbrugsmønstre, danskerne har fået under corona – vi bruger flere penge i supermarkedet og næsten intet på at gå ud – bider sig fast, mener Michael Svarer.

“De ændrede forbrugsmønstre kan sætte sig permanent. F.eks. vil rejsebranchen nok have svært ved at rejse sig igen, hvis det, hver gang man bestiller en rejse, er forbundet med en ret stor risiko for, at man ikke kan komme afsted. Det vil helt klart sætte nogle spor i økonomien,” siger han.

Derudover er de to økonomer enige om, at den største risiko for økonomien formentlig knytter sig til den fortsatte usikkerhed om, hvor corona nu kan føre os hen. Det kan hæmme lysten til at investere eller starte en ny virksomhed.

“Vi har meget fokus på virksomheder, der lukker. Men det vi ikke kan se på samme måde, er alle de virksomheder, der vil starte op under normale betingelser, som der af gode grunde er færre af lige nu; hvem har lyst til at starte en restaurant i øjeblikket?,” spørger Torben M. Andersen.

Han er bekymret for, om det kan give en bølge af virksomheder, der kaster håndklædet i ringen, når det først står klart for dem, at problemerne ikke slutter om et par måneder.

“Der kan være nogle, der tænker, at de har forsøgt at navigere igennem krisen, men der ikke er meget lys fremadrettet, så det er nu, de trækker stikket,” siger Torben M. Andersen.

Under vinterens anden nedlukning har regeringen valgt at kopiere forårets meget omfattende hjælpepakker. Men den strategi er politikerne nødt til at gøre op med, hvis coronakampen fortsætter, så man fremover i højere grad betragter corona og eventuelle restriktioner som en betingelse for at drive virksomhed.

“Virksomhederne er nødt til at indregne risikoen for, at de skal være lukkede en måned om året, hvis de vil åbne en restaurant på Strøget i København. Det må man tage med i kalkulen, så virksomhederne ikke påtager sig en risiko, som staten kommer til at betale,” siger Michael Svarer.

“

Det basale instinkt i folk om at mødes om et lejrbål, på en bar eller til en koncert kan ikke holdes nede. Jeg er sikker på, at festen starter igen

Adam Falbert, stifter og adm. direktør i Rekom Group

Konkret mener han, at man derfor fremadrettet bør begrænse de statslige hjælpepakker til den såkaldte arbejdsfordelingsordning, hvor medarbejdere kan deles om arbejdet og i resten af perioden er på dagpenge. Alt anden hjælp skal foregå som lån, der skal betales tilbage igen, og de statslige lån skal være betingede af, at man også kan få en bank til at kreditgodkende virksomheden og give et lån.

“Det, man risikerer med den nuværende ordning, er at give penge til nogle virksomheder, der er urentable. Du holder nogle virksomheder kunstigt i gang, og det vil sige, at du hæmmer den dynamik, der er med til at skabe velstand, hvor ikkekonkurrencedygtige virksomheder bliver udkonkurreret af nye virksomheder,” siger Michael Svarer.

Adam Falbert tror stadig på, at hans barer åbner i 2021.

“Det er frustrerende og deprimerende. Lige nu er vi sat på pause. Men jeg tror kun, det er et spørgsmål om tid, så trykker vi på play-knappen igen. Om der går tre eller seks måneder, før vi kan åbne, det ved jeg ikke. Men vi skal nok komme i gang igen,” siger han.

“Det basale instinkt i folk om at mødes om et lejrbål, på en bar eller til en koncert kan ikke holdes nede. Jeg er sikker på, at festen starter igen.”