Nye tal: Sådan vil en afgift ramme kødforbruget

Skal en afgift på landbruget lægges i produktionen eller i køledisken?

De seneste år har netop det spørgsmål været til heftig diskussion på Christiansborg og fået interesseorganisationer til at råbe op.

Regeringen har bestemt, at der først bliver taget endelig stilling til spørgsmålet, når et ekspertudvalg med økonomiprofessor Michael Svarer i spidsen kommer med en rapport næste år. Men tirsdag puster Miljøøkonomisk Råd nyt liv i debatten.

“

To tredjedele
af dansk landbrugs produktion bliver eksporteret, så hele den del bliver slet ikke berørt af en forbrugsafgift

Lars Gårn Hansen,
miljøøkonomisk vismand

I rapporten “Økonomi og Miljø, 2023” er meldingen klar:

Landbruget står for en tredjedel af CO2-udledningerne i Danmark. Hvis Danmark skal nå 2030-målene, er det afgørende, at landbruget kommer i gang med at reducere udledningerne nu. For at gøre det på den samfundsøkonomiske billigste måde skal landbruget pålægges en ensartet CO2-afgift, der rammer udledningerne i produktionen.

“Hvis man lægger en afgift på udledningerne, får den enkelte landmand et klart incitament til at gøre noget ved produktionen i stalden og vælge nogle mindre klimabelastende teknologier,” siger Lars Gårn Hansen, formand for rådet og dermed miljøøkonomisk vismand.

Selvom Miljøøkonomisk Råd peger på en afgift på landbrugets produktion, er det ikke ensbetydende med, at køledisken går fri.

Når landmændene bliver pålagt en afgift, der betyder, at de tilskyndes til at udlede mindre, vil det føre til, at slutproduktet stiger i pris, hvis det ikke lykkes at skrue på udledningerne.

Hvad det helt konkret vil betyde for danskernes forbrug, har Miljøøkonomisk Råd også kigget nærmere på. På baggrund af data for danskernes indkøbsvaner i forbindelse med sidste års prisstigninger er de kommet frem til, at hvis prisen på kød stiger med 1 pct., vil danskerne skære ned for deres kødforbrug med tilsvarende 1 pct.

“Den effekt, vi finder, svarer til, hvad vi havde forventet, og hvad man finder i andre studier,” siger Lars Gårn Hansen.

Uanset hvad vil det i sidste ende betyde, at danskerne skærer ned for deres kødforbrug og samtidig får et mere klimavenligt forbrug. Så hvorfor ikke bare nøjes med at lægge afgiften i køledisken?

Det spørgsmål svarer rapporten fra Miljøøkonomisk Råd også på. Her fremgår det, at hvis man lægger afgiften i køledisken, vil det, ja, ramme forbrugerne, men det vil i sig selv ikke være incitament nok til, at den enkelte landmand omlægger sin produktion.

Derfor er den afgiftstype også mindre effektiv, lyder konklusionen.

“Du får ikke hele spektret af adfærdsændringer i spil. Den anden ting er, at to tredjedele af dansk landbrugs produktion bliver eksporteret, så hele den del bliver slet ikke berørt af en forbrugsafgift,” siger Lars Gårn Hansen.

Selve udformningen af en afgift på landbruget har vist sig at dele vandene både inde og uden for Christiansborg.

Her har erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer været blandt de stemmer, som på det kraftigste har advaret imod en ensartet CO2-afgift, der rammer produktionen.

“

Det bliver en afvikling af landbruget i stedet for en udvikling

Niels Peter Nørring, klimadirektør i Landbrug & Fødevarer

Trods rapporten fra Miljøøkonomisk Råd, der viser, at alt andet vil blive dyrere for samfundet, holder Landbrug & Fødevarer stadig fast i sin argumentation, fortæller organisationens klimadirektør, Niels Peter Nørring.

Ifølge ham tager en ensartet CO2-afgift nemlig ikke højde for, om konkurrenceevnen svækkes, eller om der sker en udflytning af danske arbejdspladser – hensyn, som blandt andet er slået fast i klimaloven og regeringsgrundlaget.

“Rent samfundsøkonomisk kan man regne sig frem til, at det er den billigste måde, men kigger man på de hensyn, mener vi ikke, at det er den rigtige måde at gøre det på. Det bliver en afvikling af landbruget i stedet for en udvikling,” siger Niels Peter Nørring.