Siden marts 2020 er antallet af langtidsledige vokset med 15.760 personer. Korrigeret for sæsonudsving er der dermed i dag samlet 38.100 arbejdsløse langtidsledige, viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) er ca. 30 pct. af de arbejdsløse langtidsledige, hvilket er den højeste andel af langtidsledige siden september 2011.
“Selvom det begynder at lysne for det danske arbejdsmarked, kan det tage noget tid, før vi for alvor får nedbragt langtidsledigheden. For selvom der slås masser af stillinger op, er det ikke sikkert, at det udvikler sig til en jobfest for alle. Ofte er arbejdsgiverne mere tilbøjelige til at ansætte personer, som kun har været ledige i kort tid, eller som slet ikke har været ledige, end dem der har gået ledige længe,” siger Erik Bjørsted, cheføkonom i AE.
“For vi står i den lidt paradoksale situation, at mens enkelte brancher er knæ, så skriger andre brancher efter arbejdskraft
Niklas Praefke,cheføkonom,Ledernes Hovedorganisation
Erik Bjørsted advarer om, at den stigende langtidsledighed kan udvikle sig til en alvorlig senfølge af krisen.
“Langtidsledige har ofte svært ved at slippe ud af ledighedskøen, og hvis vi ikke passer på, kan de langtidsledige med tiden miste tilknytningen til arbejdsmarkedet,” siger Erik Bjørsted.
Langtidsledige er personer, der inden for de seneste 12 måneder har været ledige i mindst 80 pct. af tiden. Det svarer til at have været arbejdsløs tæt på ti måneder inden for de seneste 12 måneder.
“Hvis vi ikke passer på, kan de langtidsledige med tiden miste tilknytningen til arbejdsmarkedet
Erik Bjørsted, cheføkonom, AE
“Det vil få store negative konsekvenser både for de ledige selv og for samfundsøkonomien, hvis flere mister tilknytningen til arbejdsmarkedet. Særligt ufaglærte ledige er i farezonen for at ende som langtidsledige, hvis de ikke opkvalificerer sig. Derfor er det utroligt vigtigt, at arbejdsstyrken bliver klædt bedre på til fremtidens opgaver,” siger Erik Bjørsted.
Niklas Praefke, cheføkonom i Ledernes Hovedorganisation, advarer om en udvikling, hvor langtidsledigheden stiger, da det betyder, at personer på kanten af arbejdsmarkedet bliver skubbet længere væk fra arbejdsmarkedet.
“Vi risikerer, at coronakrisen sætter mere langvarige spor i dansk økonomi, hvis ikke vi får vendt udviklingen. For vi ved, at hvis man først bliver langtidsledig, så har det med at bide sig fast og gøre det vanskeligere at komme i job igen,” siger Niklas Praefke.
Den seneste genåbning har ført til et fald i ledigheden i marts og april, men foreløbigt ser den gode udvikling ud til at gå uden om køen af langtidsledige.
“Derfor venter der blandt andet de kommunale jobcentre en vigtig opgave i forhold til at få de langtidsledige ind på arbejdsmarkedet igen. For nogen betyder det, at de skal have nye kvalifikationer, og at de måske bliver nødt til at skifte branche,” siger Niklas Praefke og fortsætter:
“For vi står i den lidt paradoksale situation, at mens enkelte brancher er i knæ, så skriger andre brancher efter arbejdskraft. Det skal vi udnytte til glæde for både virksomhederne, der mangler arbejdskraft, og de ledige.”
