Økonomiske modeller som Adam og Dream spiller en fremtrædende rolle i debatten om den økonomiske politik herhjemme. Det er godt – modellerne sikrer en debat med fokus på politiske uenigheder frem for en krig på tal og beregninger.
Når man ser modelberegninger, skal man imidlertid huske, at modellerne nok holder styr på det bogholderitekniske, de økonomiske sammenhænge og sikrer konsistens, men resultaterne er i høj grad et resultat af de input, modellerne fodres med. Adam kan ikke forudsige fremtiden, selvom den bruges til prognoser. Hverken Adam eller Dream kan regne på forslag, der ændrer radikalt på samfundsindretningen, og Dream-modellen kan ikke beregne arbejdsudbudseffekter af bedre arbejdsmiljø.
