De lange obligationsrenter i USA er siden årsskiftet steget ca. 1 procentpoint til ca. 1,60 pct., men intet tyder på, at stigningerne stopper. Derfor kan det blive dyrere at låne.
“En yderligere stigning på 50-70 basispoint er slet ikke udelukket,” vurderer Innes McFee, global cheføkonom, Oxford Economics.
Han er på linje med mange andre iagttagere, der også forudser, at USA’s lange rente snart kryber over 2 pct., mens eksempelvis den tilsvarende lange rente på tiårige tyske Bund-obligationer også vil stige en smule, men stadig være med negativ rente på måske -0,25 pct.
“En yderligere stigning på 50-70 basispoint er slet ikke udelukket
Innes McFee, global cheføkonom, Oxford Economics
Det indikerer et nyt, stort ansvar på den amerikanske centralbankchef og resten af pengemarkedskomitéen, for både at undgå at USA’s økonomi kæntrer, men også for følgevirkningerne i resten af verden. Lykkes det ikke for Jerome Powell at begrænse rentestigningerne i USA, vil det ramme især de nye og ofte svage økonomier, hvor dollarlån bliver dyrere at servicere.
“Deres vækst kan blive direkte ramt af højere låneomkostninger og indirekte med et potentielt storudsalg af globale aktier samt ved at trække penge ud af de nye økonomier og tvinge nogle lande til finanspolitiske stramninger,” advarer Oxford Economics’ Innes McFee.
Han mener, at obligationsrenterne ved udgangen af 2020 var “for lave” i forhold til økonomiens styrke, og at den hastige stigning i renterne kan forsvares, fordi den ikke i sig selv er skadelig.
“Men tidligere erfaringer har vist, at det, der ligner en fair korrektion, kan udvikle sig til et hidsigt udsalg med større konsekvenser, der vil have signifikant indflydelse på den økonomiske vækst,” forklarer Innes McFee. Han henviser til 2013, hvor fhv. Fed-chef Ben Bernanke udløste globale dyk i obligations- og aktiekurser, da han varslede en aftrapning af bankens obligationsopkøb, fordi inflationen var steget. Det såkaldtetaper tantrumramte markeder i hele verden ganske hårdt.
Et lignende udsalg vil ramme USA med et fald i bnp på ca. 1 pct. i 2022 og resten af verden med et minus på 0,5 pct.
