Årets opgør i global vækst er afgjort på forhånd. USA vinder klart over EU – med omvendt nationalt fortegn, lige så klart som amerikanske Haas i Formel 1 er dømt til at tabe til tyske Mercedes: Fordi man mangler muskelkraften.
“Vores finanspolitiske tiltag er ikke slået igennem endnu. Der er en tidsmæssig forsinkelse,” sagde ECB-chefen, Christine Lagarde, i sidste uge.
Det afspejler sig mere end tydeligt i forventningerne til, hvor hurtigt henholdsvis amerikanerne og europæerne kravler op af deres respektive recessionshuller fra 2020. Der er mange indikationer på, at amerikanerne vil være dobbelt så hurtige i den øvelse.
For USA kan komme ud af 2021 med en vækstrate på op til 8 pct. af bnp. Det vurderer bl.a. investeringsbanken Goldman Sachs, der sammen med flere banker skyder højere på vækstraten end Federal Reserve, USA’s centralbank.
-redder
Forklaringen er ifølge global cheføkonom Erik Nielsen, Unicredit, ligetil: “Årsagen til det forventede langsommere europæiske opsving er især det meget beskedne finanspolitiske indgreb sidste år. Uanset det var stort, så var det meget mindre end i USA, og så begynder man for tidligt at trække lempelserne tilbage i år,” påpeger Erik Nielsen i analyse.
USA har reageret hurtigere og hårdere på covid-19-pandemien og den dybe recession. I marts sidste år slap fhv. præsident Donald Trump 2,2 billioner løs i økonomien med den første hjælpepakke, den såkaldte Cares Act. I december fulgte den anden pakke med 900 mia. dollar, og i sidste uge underskrev præsident Joe Biden den tredje hjælpepakke med 1,9 billioner dollar. Alene den pakke svarer til ca. 9 pct. af USA’s bnp. Og uanset alle pengene ikke kommer ud i et enkelt finansår, så vurderede OECD, at det er nok til at løfte den globale økonomi med ca. 1 procentpoint i år.
For USA’s eget vedkommende tændte Bidens pakke – kendt som American Rescue Plan – så store projektører for enden af tunnelen, at OECD forhøjede sin vækstprognose på 3,2 pct. fra december til nu 6,5 pct. Men altså et bud på væksten, der ifølge flere storbanker er for beskedent.
Tilsammen har USA på ét år gennemført tre føderale hjælpepakker på 5 billioner dollar – 37.500 mia. kr. – mens EU-landene på overstatsligt niveau endnu ikke har sendt en bøjet euro ud i omløb.
billioner dollar er USA’s tre hjælpepakker tilsammen på
EU-landene har ganske vist spændt deres egne budgetter til bristepunktet. ECB opgør den samlede finanspolitiske gennemsnitlige pris for bl.a. at holde virksomheder i live og undgå massefyringer til ca. 4 pct. af bnp, men understreger, at opgørelsen er mere end almindelig kompliceret, fordi der er så mange forskellige tiltag.
For 2021 tror ECB, at de nationale tiltag kun bliver på ca. 1 pct. af bnp, fordi mange lande – som det kritiseres af Unicredits Erik Nielsen – er i færd med rulle lempelserne tilbage.
Til gengæld er der udsigt til, at nogle af milliarderne fra den nye fond Next Generation EU, med 750 mia. euro, i løbet af året kommer i omløb. Men for perioden 2021-2024 vil fondens mange penge ifølge ECB kun løfte EU’s bnp med ca. 1 pct.
Det afgørende ved det ellers nyskabende forsøg i EU på at løfte sig selv op ved håret er, at det ikke på kort sigt skaber høj vækst. Fonden er ikke, som storbanken Citis økonom Giada Giani anfører i en analyse, egnet til at være “et hurtigt finanspolitisk fiks til at støtte opsvinget,” men til at skabe en “grøn og digital transformation” og med “reformer forstærke vækstpotentialet”. Det sker ikke overnight.
