Den siddende præsident kan dårligt overraske negativt. Hans bedste taler kommer fra en teleprompter. Derimod har hans udfordrer alle muligheder for at overraske positivt i bestræbelserne på at overtage skrivebordet i The Oval Office.
Den første direkte tv-debat mellem Republikanernes Donald Trump og Demokraternes Joe Biden foregår natten til onsdag dansk tid fra kl. 03.00. Den er imødeset med stor spænding. Ikke fordi amerikansk tv-historie indikerer, at tv-debatterne har markant indflydelse på valgresultatet. Men fordi alt i denne valgkamp er atypisk. Både de coronabestemte formater på valgmøder og debatter uden megen vælgerkontakt samt de forudgående knap fire år med en amerikansk præsident, der på alle måder har brudt med konventionerne for præsidentiel opførsel.
Lærdommen i USA’s nyere tv-historie er tværtimod, at kun i 2000 havde tv-debatten betydning for valgets udfald. Daværende vicepræsident Al Gore blev af mange vælgere betragtet som stiv og upålidelig over for George W. Bush, der blev opfattet som den mand, man helst ville dele to pilsnere med. Gore gravede sin egen vælgergrav ved at sukke dybt, hver gang Bush talte. At det blev højesteret, der endte med at afgøre stemmefordelingen i Florida, er en anden sag. Skaden var sket for Gores vedkommende. Inden tv-debatten førte han snævert i målingerne.
Joe Biden står i år med præcis samme fordel som Bush i sin tid. Han er den kandidat, mange af de vælgere, der ikke for længst har bestemt sig for, hvem de vil stemme på, bedst kan relatere til og helst vil dele to øl med – og ikke bare fordi Trump kun drikker cola.
Men den 77-årige demokratiske kandidat er samtidig den kandidat, der har mest at tabe ved tv-debatten på Case Western Reserve University, Cleveland, Ohio. Biden har i hele 2020 været foran Trump i de nationale meningsmålinger, han fører i hovedparten af de afgørende svingstater, og hos betting-firmaer er Biden tårnhøj favorit.
Tillige har Donald Trump gjort meget for at nedgøre sin modstander så meget, at får Biden bare et syvtal på den gamle 13-skala – “for den ret jævne præstation, der ligger lidt under middel” – vil det være en stor hjælp mod den endelige sejr den 3. november.
Tilsyneladende er det gået op for Trump og hans rådgivere, at den konstante hån af “Sleepy Joe,” der angiveligt “ikke selv ved, om han er i live,” strategisk set ikke er et godt træk. Trumps seneste budskab er derfor, at Biden i tilfælde af en god optræden i debatten sikkert er på “præstationsfremmende stoffer.” Præsidenten mener derfor, at de begge skal tage en drugtest inden debatten.
Måske har væddemålene på debattens udfald også skræmt Trump en smule. Odds hos bookingfirmaer på, at CNN’s meningsmåling efter debatten vil vise Biden som sejrherre, er på 4/11 eller 73 pct. – det viser meget. Måske viser det ikke så meget. Trods alt er disse odds kun et væddemål på et umiddelbart indtryk af en debat, der alligevel hurtigt vil være glemt.
Men alligevel illustrerer de klare odds, at det er Joe Biden, der har momentum med sig, samt at frygten for, at han skal dumme sig “big time” eller komme med en mærkelig fortalelse under tv-debatten, ikke er så stor, hvorfor tv-debatten kan påvirke de anslået kun 5 pct. af vælgerne, der endnu ikke har bestemt sig. Det er ikke mange, men de kan blive vigtige stemmer i afgørende svingstater, hvor man venter, at snævre margener afgør resultatet.
Hvordan vil Joe Biden så tackle den højtråbende, konstant afbrydende og ud-over-alle-kendte-politiske-grænser uforskammede Donald Trump? Mange vil erindre, hvordan Hillary Clinton velforberedt, velargumenteret og kølig vandt papirsejre i sine tv-debatter med Trump, der bl.a. kropsligt intimiderende stillede sig op lige bag Clinton, der kunne mærke, men ikke se, Trump.
Man skal især huske, at Biden har et halvt århundredes erfaring med allehånde debatter med sig. Han er ingen novice. Man skal huske, at Biden i næsten alle debatter mod sine demokratiske modstandere i primærvalgene blev dømt som taber over for bl.a. oratorisk hårdtslående kvinder som bl.a. Amy Klobuchar, vicepræsidentkandidat Kamela Harris og Elizabeth Warren.
Alligevel vandt Biden med det es i ærmet – som det udtrykkes af en af hans modstandere fra Texas, Beto O’Rourke – at vælgerne føler, de personligt kender Biden.
“Han prøver ikke nogen trick eller noget med, “nu har jeg dig,” eller forsøger at være sød. Han er bare sig selv,” siger det fhv. kongresmedlem til NBC. Rosen fra andre deltagere i årets primærvalg rammer de samme tangenter. Biden inddrager personlige erfaringer fra sit lange liv med flere tragedier i familien i næsten alle debatter og rammer dermed også de vælgere, der ikke hver dag er optagede af det politiske liv.
Bidens eget debatregister er vidtspændende. Inden en tv-debat med den uskolede republikanske potentielle vicepræsident, Sarah Palin, fulgte han til punkt og prikke råd om at nedtone sin egen erfaring, mens han i 2012 over for vicepræsidentkandidat Paul Ryan gik til stålet: “Med al respekt, det er ikke andet end nonsens. Ikke en eneste ting, han sagde, var rigtigt,” lo Biden ad Ryan, men pakket ind i venlighed. 13 gange kaldte han under tv-debatten Paul Ryan for “min ven”.
Sådan vil Biden utvivlsomt ikke titulere Trump. Hvordan præsidenten vil behandle Biden, vides ikke. Kun er det sluppet ud fra hans egen lejr, at han stort set ikke har forberedt sig, uanset at moderatoren, Fox News’ Chris Wallace, skal lede en debat om bl.a. coronapandemi, USA’s økonomi og de voldelige raceuroligheder samt sikkert Trumps skatteforhold.
