Der er håb for de restauratører, som onsdag for anden gang i år måtte låse døren og sende medarbejderne hjem pga. den nye delvise nedlukning af landet, der skal begrænse spredningen af coronavirus. I hvert fald hvis man spørger nationalbankdirektør Lars Rohde.
For selvom servicesektoren er meget hårdt ramt af coronakrisen, så er der grund til at tro, at danskerne igen vil vælte ind på restauranterne, når pandemien er slut. Ligesom vi vil skynde os ud at flyve og gøre alt det, vi ikke har kunnet gøre i de seneste ni måneder.
“Vi forventer, at forbruget stort set vender tilbage, hvor det kom fra,” siger Lars Rohde.
pct. venter Nationalbanken, at privatforbruget stiger med i 2021
Under krisen har forbruget ændret sig markant. Vi sparer mere op, og vi bruger stort set ingen penge på at rejse og meget færre penge på at spise ude. Til gengæld har byggemarkederne kronede dage.
Men det kommer ikke til at fortsætte, når krisen er slut, mener Nationalbanken:
“Vores hovedscenarie er, at krisen ikke får varige konsekvenser for forbrugssammensætningen,” siger Lars Rohde.
Det er selvfølgelig usikkert, om det går sådan, anerkender han, men erfaringerne fra foråret og sommeren viser, at forbruget vendte tilbage til det normale, så snart restriktionerne blev fjernet.
“Man rejser, hvis man kan rejse sikkert. Man bruger serviceydelser som hidtil, hvis muligheden er der, og man anser det som sikkert. Der er ikke tegn i det, vi har set indtil nu, på en markant ændring af forbrugssammensætningen. Det ser ud til, at forbruget i høj grad er styret af, hvad der kan lade sig gøre,” siger Lars Rohde.
Overvismand Carl-Johan Dalgaard er lidt mindre sikker end nationalbankdirektøren på, at økonomien på den anden side af pandemien kommer til at se helt ud, som før krisen ramte.
“Jeg kan godt få øje på i hvert fald fire områder, som er interessante at holde øje med og som kan få ret stor betydning for, hvordan økonomien fungerer,” siger overvismanden.
De fire tendenser er noget, der allerede var i gang inden corona, men som krisen kan have skubbet på og forstærket.
“Vi forventer, at forbruget stort set vender tilbage, hvor det kom fra
Lars Rohde, nationalbankdirektør
Det gælder f.eks. internettets betydning for vores forbrug og mulighed for at arbejde hjemmefra. Når vi handler mere over nettet, kan det være med til at skabe giganter som Amazon, der kan give en udfordring med markedskoncentration på en anden måde, end dengang vi i højere grad handlede i fysiske butikker. Omvendt kan hjemmearbejde måske være med til at øge produktiviteten i nogle brancher.
Så er der automatisering, f.eks. brugen af robotter. Det har også været på vej i lang tid, men “man kan forestille sig, at interessen for den type teknologier intensiveres efter det, vi har været igennem,” siger Carl-Johan Dalgaard:
“Som virksomhed gør det dig mere robust, hvis noget som det her sker igen.”
En tredje effekt er, om corona kan give et yderligere tryk til de allerede lave renter. Det har historisk været effekten efter tidligere pandemier, at det har trukket renten ned i årene efter.
Endelig er der det store spørgsmål om globalisering. Vil virksomhederne trække produktionen tættere på deres hjemmemarked for at styrke forsyningssikkerheden? Og vil politikerne tilskynde til det?
“Hvis krisen leder til et tilbageslag for globaliseringen, så kan det godt have ret vidtrækkende konsekvenser for økonomien,” siger Carl-Johan Dalgaard.
Det er endnu umuligt at sige noget mere sikkert om, hvor meget det kan betyde, og hvor anderledes økonomien kan komme til at se ud. Men overvismanden har svært ved at forestille sig, at alting bare vender tilbage til det, der var det normale før corona:
“Alle de her områder har potentialet til at have mærkbar effekt,” siger han.
