Siden coronaen ramte Danmark i marts, og statsminister Mette Frederiksen (S) lukkede dele af samfundet ned, har Danmark tabt produktion, der svarer til, hvad 212.000 personer på fuld tid normalt producerer hver eneste dag.
“Det er enormt bittert, og det er en rigtig dårlig situation for virksomhederne
Steen Nielsen, vicedirektør i DI
Det viser nye beregninger fra DI, som for første gang sætter tal på krisens dybde, der kan sammenlignes med tidligere kriser. Den præsterede arbejdstid er faldet med 13,4 pct. siden marts, og det er et større fald end under finanskrisen, hvor arbejdstiden kun faldt med 11,8 pct., efter krisen havde raset i to år.
“Det er helt vildt. Det er et kæmpe velstandstab, vi lider. Vi har som samfund mistet utroligt meget, og det har en kæmpestor betydning for vores samfund, vores samlede velstand og vores velfærdssamfund. Det er den triste kendsgerning,” siger Steen Nielsen, vicedirektør i DI.
Den samlede arbejdstid er faldet betydeligt mere end beskæftigelsen, som har fået et knæk på det, der svarer til 76.000 fuldtidsbeskæftigede i marts og april.
Når faldet i arbejdstid er så meget større, dækker det over en stribe faktorer: 48.000 er blevet fyret, udlændinge er rejst hjem, andre er sendt hjem med eller uden løn, og nogle har oplevet en nedgang i arbejdstiden, blandt andet via arbejdsfordelingsordningen.
“Beskæftigelsen er nu nede på samme niveau som i august 2017. Det er enormt bittert, og det er en rigtig dårlig situation for virksomhederne, men havde vi ikke haft hjælpepakkerne, ville beskæftigelsen være faldet endnu mere,” siger Steen Nielsen.
De 212.000 dækker kun det private arbejdsmarked. Derudover er store dele af den offentlige sektor sendt hjem med løn, og mange har ikke kunnet arbejde hjemmefra. Derfor undervurderer tallet det samlede tab af produktion i Danmark, hvor den offentlige sektor også tæller med.
Ifølge Troels Lund Poulsen, finansordfører (V), er tallet fra DI meget tankevækkende og dybt kritisk, da det understreger, hvor alvorlig krisen er.
“Det giver et bedre billede af krisens omfang end det, vi har kunnet se i nogle af de andre tal, der har været fremme. Det understreger, at den her krise kommer med en pris, og det viser nødvendigheden af, at vi nu får genstartet dansk økonomi,” siger han.
Tallene viser krisens dybde, mener Christian Rabjerg Madsen, finansordfører (S). Det glæder ham, at hjælpepakkerne har holdt hånden under mere end 200.000 lønmodtagere.
“Tallene understreger, at sundhedskrisen har en voldsom effekt på økonomien og behovet for, at vi i takt med genåbningen får genstartet økonomien,” skriver han i en sms og pointerer, at regeringen allerede er i gang med bl.a. investeringer i renovering af almene boliger.
Coronakrisen slår skår i den danske stats sparebøsse, siger Torben Tranæs, forskningsdirektør hos Vive og tidligere vismand.
“Vi får et underskud, som er det største enkeltstående underskud, hvor vi skal tilbage til 80’erne for at se noget lignende,” siger han. Ifølge regeringens nye prognose rammer underskuddet omkring 160 mia. kr. i år.
Sammenlignet med finanskrisen står dansk økonomi ifølge Torben Tranæs i en langt bedre situation i forhold til at få gang i væksten igen, men skal vi tilbage til niveauet før krisen, er vi dybt afhængige af omverdenen:
“Vi kan i princippet starte i morgen, men hvis resten af verden ikke kommer tilbage, svarer det til, at vi får en lavkonjunktur,” siger Tranæs, der vurderer, at Danmark er rustet til at ride stormen af, hvis ikke pandemien sætter permanent aftryk på samfundet.
Hans primære bekymring er, om krisen giver ekstra omkostninger ved at omgås hinanden og interagere.
“Hvis det har den slags konsekvenser, så bliver vi en lille smule fattigere. Så kan vi ikke levere den samme offentlige velfærd uden skattestigninger eller reformer, der skaffer mere arbejdskraft,” siger han.
