Den kolde krig mellem Kina og USA gør europæiske virksomheder i Kina åbenlyst bange for at blive uskyldige ofre i Kinas handelskrige med især USA, men i voksende grad også med EU-landene.
Talsmand for kritikken er Jens Eskelund, vicepræsident i European Union Chamber of Commerce in China. Han understreger, at “i brudfladen mellem erhvervsliv og politik er der nervøsitet blandt flere af vores medlemmer, for at de kan blive “collateral damage” i forbindelse med politiske stridigheder.”
I den nye årlige rapport fra handelskammeret i Beijing slår man fast, at “virksomhederne er overladt til at navigere i et politisk minefelt.” Kun få virksomheder vil selv udfordre betingelserne for deres tilstedeværelse i Kina med kritik af erhvervspolitikken. Men på deres vegne siger Jens Eskelund bl.a., at der er tvivl om, hvorvidt de afgifter og den antidumpingtold, Kina indfører, “er drevet af reelle handelsmæssige forhold, eller om det grundlæggende er politiske tvister, der rammer udenlandske virksomheder. Det svækker tilliden hos vores medlemmer til, at de får en fair behandling på markedet.”
“Collateral damage” er uskyldige ofre i en konflikt. Jens Eskelund henviser eksempelvis til, at import af laks fra Norge i 2010 blev stoppet, i forbindelse med at Nobels fredspris gik til Liu Xiaobo, forfatter og systemkritiker. Samt en aktuel antidumpingtold på 80,5 pct. på byg fra Australien og en igangværende antidumpingundersøgelse af australsk vin, fordi australierne er blevet kritiske over for Kina.
Det teknologisk-økonomiske opgør mellem USA og Kina er blandt de største geopolitiske trusler. Præsident Donald Trump ønsker ligefrem en direkte “dekobling” af forholdet mellem verdens to største økonomier.
“Hvis folkestemningen er imod Kina, kan det blive svært at få ratificeret en aftale i EuropaParlamentet
Jens Eskelund, vicepræsident, European Chamber of Commerce in China
Trusselsbilledet blev skruet en tak op af FN’s generalsekretær, António Guterres, ved ugens åbning af den årlige generalforsamling.
“Vi må gøre alt, hvad vi kan for at undgå en ny kold krig. En teknologisk og økonomisk adskillelse risikerer uafvendeligt at blive til en geostrategisk og militær adskillelse,” siger Guterres.
Opgøret mellem Kina og USA begyndte for alvor med straftold på den gensidige samhandel, men er nu udvidet til især højteknologi.
Intet tyder på, at et magtskifte i Det Hvide Hus vil ændre meget; demokraterne er ligeledes meget militante over for Kina.
I Bruxelles og andre afgørende EU-hovedstæder er kritikken af Kina tiltagende: “Det er indlysende, at forholdet mellem EU og Kina har nået en ny bund,” kommenterer Alicia Garcia-Herrerro, analytiker fra tænketanken Breugel, efter et videotopmøde mellem Kina og EU i forrige uge. Enighed om en investeringsaftale opnåede man ikke, og “eftersom der ikke var andre aftaler på bordet, hverken om klimaforandringer eller samarbejde om covid-19, kan man slet ikke kalde denne videokonference for et EU-Kina-topmøde,” fremhæver Breugels Alicia Garcia-Herrerro.
største økonomier i verden er USA og Kina
EU’s tiltagende hårde linje over for Kina er mærkbar for de europæiske virksomheder i Kina: “Der er sket et stemningsskift mellem Kina og Europa, og det kan måske skabe udfordringer for at få godkendt en handelsaftale med EU. Hvis folkestemningen er imod Kina, kan det blive svært at få ratificeret en aftale i Europa-Parlamentet og i de nationale parlamenter. Det er jo ellers lykkedes EU at lave en handelsaftale med et andet kommunistisk land som Vietnam,” siger Jens Eskelund, senior director for Maersk China Limited. Han udtaler sig her udelukkende som repræsentant for det europæiske handelskammer. Han understreger, at handelskammeret støtter en handelsaftale, men med “reel symmetri i handelsadgang, konkurrencevilkår og lighed for loven”
