Da coronakrisen ramte i marts, og vurderingen lød, at hjælpepakkerne kunne løbe op i et trecifret milliardbeløb, var der udbredt bekymring for, om staten overhovedet kunne rejse så mange penge, eller om det ville få renten til at skyde i vejret.
For når alle lande pludselig skal bruge enorme summer til hjælpepakker, er der så nok investorer, der gerne vil låne penge ud? Og vil det kræve markant højere renter?
pct. er renten på danske skatkammerbeviser i dag. Det er en lidt højere rente end før coronakrisen
“Det er langtfra gået så slemt, som skrækscenariet var i foråret,” siger Jan Størup Nielsen, chefanalytiker i Nordea.
Han var selv en af de økonomer, der i marts advarede om, at staten risikerede at skulle betale en højere rente for gælden, når man pludselig skulle udstede så meget ny statsgæld.
Samme bekymring udtrykte ATP-topchef Bo Foged i Børsen 22. marts:
“Vi har nogle ret ekstreme markeder, der opfører sig relativt uforudsigeligt. Hvis man kombinerer det med en række statsudstedelser, så er det et udbudschok. Det vil potentielt kunne påvirke statsrenterne,” sagde han.
På de første auktioner af dansk statsgæld efter nedlukningen 11. marts steg renten da også en del.
For skatkammerbeviser steg den fra -0,8 pct. i midten af marts til -0,4 pct. to uger senere.
“Vi kan låne mange, mange flere penge, end vi har gjort under krisen i foråret
Troels Kromand Danielsen, cheføkonom, Nykredit
Det var en reel bekymring, mener også Jens Nærvig Pedersen, senioranalytiker i Danske Bank, og Troels Kromand Danielsen, cheføkonom i Nykredit, at staten kunne få svært ved at finde de penge, der skulle bruges til coronahjælpen, eller at prisen for det kunne blive meget høj.
Allerede i maj og juni begyndte renten at falde igen, og i dag udsteder Nationalbanken skatkammerbeviser for staten med en rente på lige knap -0,6 pct.
“I marts og april var det en reel bekymring, hvordan man skulle kunne låne så mange penge på så kort tid. Det var en historisk stor udfordring. Men det har vist sig at gå langt bedre end frygtet,” siger Jens Nærvig Pedersen.
Troels Kromand Danielsen mener, at erfaringerne fra foråret viser, at staten uden de store problemer kan låne endnu større beløb, hvis det bliver nødvendigt.
“Vi kan låne mange, mange flere penge, end vi har gjort under krisen i foråret, uden at det for alvor ville påvirke vores finansieringsmuligheder eller sætte sig i renterne. De mængder, vi har lånt, er enorme, men kigger man på renten på den korte finansiering, så er den stadig negativ. Det har med al tydelighed bevist, at finansieringssituationen for den danske stat er ret god,” siger han.
