Over en bred kam kan Danmark ikke lege med blandt de stærkeste techregioner i verden. Det viser en ny analyse fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV), som har kigget på patenter og forskning inden for en række områder.
Vi er nødt til at prioritere, hvad vi vil være bedst til, lyder budskabet fra Dansk Industri:
“Hvis vi bare satser på alle områder, bliver det tynd leverpostej,” siger underdirektør Mette Fjord Sørensen.
ATV har kigget på i alt 11 teknologiske områder, som vurderes at have afgørende betydning for Danmarks konkurrenceevne i fremtiden.
Ikke engang på styrkeområder som klima-, vand- og medicinsk teknologi ser det lyst ud, viser analysen. Kigger man på robotter og kunstig intelligens, står det endnu værre til.
Men der er også steder, hvor vi er exceptionelt gode: biotek, fødevare, lyd og vind.
“Vi bliver nødt til at være hårde i Danmark. Vi skal spørge os selv, hvor vi har de stærkeste forskningsmiljøer og stærkeste internationale virksomheder,” siger Mette Fjord Sørensen.
mia. kr. bruger Danmark alt i alt på forskning offentligt og privat
Hun giver et eksempel: Samsung, som er en asiatisk virksomhed, bruger årligt 100 mia. kr. på udvikling og forskning, bl.a. inden for kunstig intelligens. I Danmark bruger vi samlet set – både offentligt og privat – 66 mia. kr. på forskning.
“Det næste Silicon Valley for kunstig intelligens er nok ikke i Danmark,” siger Mette Fjord Sørensen.
Ifølge Dansk Industri skal vi satse benhårdt på de områder, hvor vi er bedst. Derudover har vi nogle potentielle frontløbere, f.eks. vandteknologi, hvor vi har virksomheder som Aquaporin, Grundfos og Kamstrup. Også robotter kan blive en guldgrube.
Men selvom vi ikke bliver bedst på kunstig intelligens, betyder det ikke, at vi skal lade være at bruge kræfter på det, mener formand for Erhvervsfremmebestyrelsen Jakob Riis, der er topchef i Falck.
“Selvom vi kan forudse, at vi nok ikke kommer til at lægge os længst fremme, er det vigtigt for et land som vores, at vi forstår områderne, og at vi har eksperter, der kan anvende den viden,” siger han.
Pointen er derfor, at selvom vi aldrig kommer til at publicere lige så mange videnskabelige artikler om kunstig intelligens som Kina eller udtage så mange patenter, skal vi hægte os på.
Kunstig intelligens er også en vigtig komponent ift. at blive de bedste inden for klima- og vandteknologi, mener Charlotte Rønhof, formand for ATV's science & engineering-komité. Teknologierne spiller nemlig sammen.
“Vi har underinvesteret i teknisk forskning i årevis. Investeringerne inden for det digitale område har været til nar og grin,” siger hun.
