I første omgang prioriteres personer i risikogruppen, sundhedspersonale og pårørende samt personer over 65. Derefter vaccineres personer under 65, som har tilstande og sygdomme, der medfører øget risiko for alvorligt forløb ved covid-19, og personale der varetager øvrige samfundskritiske funktioner. Planen herefter er fortsat ukendt, men det har været på tale at vaccinere befolkningen segmenteret efter alder.
Den vaccine fra Pfizer-Biontech, som de første danskere modtog den 27. december, kræver minimum to vaccineringer med tre ugers mellemrum. Det samme gælder vaccinen fra Moderna, som forventes at blive den næste godkendte vaccine i Danmark.
På nuværende tidspunkt ved man ikke, hvor længe en person, der er vaccineret to gange, er dækket. Det afhænger blandt andet af, om virussen muterer. Det kan godt ske, fordi vi har at gøre med en rna-virus, der er ustabil, og som har lettere ved at mutere end en dna-virus.
Det er fortsat uklart, hvor mange gange det er hensigtsmæssigt at vaccinere. Hvorvidt vaccinen kan gives for mange gange, afhænger af, hvordan den er formuleret. Men det er kendt fra andre typer af vacciner, at hvis vaccinen gives for mange gange, så vil effekten af revaccinationen aftage.
En af de udfordringer, som kan opstå, hvis vaccinen udbydes i privat regi, er registrering af antal doser og præparat. Hvis vaccineringspraksis registreres i forskellige systemer, alt efter om det gives i offentligt eller privat regi, så kan det være svært at holde øje med, hvilket præparat og med hvilket interval en vaccine er givet. En anden problematik er risikoen for spild, som kan opstå, hvis personer vaccineres både i privat regi og i det offentlige.
