ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Byggeriet fastholder højeste beskæftigelsesniveau i 13 år

Udenlandsk arbejdskraft har forlænget opsvinget. DA-boss ærgrer sig over voldsom debat om udenlandsk arbejdskraft

I forhold til for et år siden er beskæftigelsen inden for byggeriet i dag øget med 11.460 personer.
Arkivfoto: Ritzau/Scanpix
I forhold til for et år siden er beskæftigelsen inden for byggeriet i dag øget med 11.460 personer. Arkivfoto: Ritzau/Scanpix

Byggeriet er en de brancher, der har holdt hånden under dansk økonomi gennem coronakrisen, og nye tal fra Danmarks Statistik (DST) viser, at aktiviteten i byggeriet fortsat er meget høj.

Den samlede byggebeskæftigelse i andet kvartal 2021 var ifølge DST på 186.700 personer, hvilket er næsten på niveau med første kvartal, hvor byggebeskæftigelsen var på 187.300 personer. Byggebeskæftigelsen er den tidligste indikator for beskæftigelsen inden for bygge og anlæg.

Økonomi
Rekordmange udlændinge har job i Danmark: Jeg håber da bestemt, at vi også fremover er i stand til at tiltrække dygtige udenlandske medarbejdere

Efter uafbrudt vækst i byggebeskæftigelsen siden 2013 faldt denne i foråret 2020 grundet restriktioner ifm. covid-19. Faldet blev indhentet i slutningen af 2020, hvorefter byggebeskæftigelsen er steget yderligere til det nuværende niveau. Tallene er korrigeret for normale sæsonudsving.

Fremgangen i byggeriet har dog den bagside, at der nu bliver meldt om knaphed på ressourcer

Jeppe Juul Borre, cheføkonom, Arbejdernes Landsbank

Stærkt comeback

I forhold til for et år siden er beskæftigelsen inden for byggeriet i dag øget med 11.460 personer.

“Byggeriet er kommet ekstremt stærkt gennem coronakrisen og fastholder det højeste beskæftigelsesniveau i 13 år. Selvom byggebeskæftigelsen pegede ned i begyndelsen af coronakrisen, så er det altså ikke her, at krisen for alvor har kradset, når vi sammenligner med øvrige dele af økonomien,” siger Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.

“Fremgangen i byggeriet har dog den bagside, at der nu bliver meldt om knaphed på ressourcer. Og det er både arbejdskraft og materialer, som der er tiltagende mangel på,” tilføjer Jeppe Juul Borre, der påpeger at mangel på arbejdskraft har været tiltagende stort set uafbrudt i et år.

Økonomi
På få måneder er risiko for overhedning steget markant: Rohde vil nu have Wammen til at klappe statskassen i

“I de seneste tal fra Danmarks Statistiks månedlige spørgerunde fremgår det, at 36 pct. af byggevirksomhederne oplevede mangel på arbejdskraft i juni. Til sammenligning lød det sidste sommer på 11 pct.,” siger Jeppe Juul Borre.

En undersøgelse fra Arbejdernes Landsbank fra juni om mangel på arbejdskraft i byggeriet viste, at 44 pct. af danskerne inden for de sidste år har haft behov for en håndværker.

Af dem, som har haft behov for en håndværker det seneste år, siger 27 pct., at de oplevede, at håndværkeren ikke havde tid, mens 20 pct. ifølge Arbejdernes Landsbank svarer, at de oplevede, at projektet blev dyrere end ventet.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis