Lars Rohde går på pension ved nytår. At Rohde lader sig pensionere i en alder af 68 år er ikke verdens største chok, men det er dog alligevel bemærkelsesværdigt, at vi skal have ny topchef i Nationalbanken på et tidspunkt, hvor inflationen, som Nationalbanken er sat til at holde under kontrol, er steget til det højeste niveau i årtier.
Da vi i praksis søger at nå vores inflationsmål via fastkurspolitikken, betyder Lars Rohdes afgang dog ikke alverden i inflationskampen. Som følge af fastkurspolitikken er det nemlig kun i begrænset omfang vores nationalbank, som tager kampen mod den hastige prisvækst.