Recession, deflation og stigende arbejdsløshed er ikke begreber, vi er vant til at hæfte på dansk økonomi – i hvert fald ikke på én og samme tid. Under coronakrisen var der godt nok et par måneder med deflation, recession og stigende arbejdsløshed, men det skyldtes ikke den underliggende økonomiske udvikling, det skyldtes som bekendt en pandemi, men selv ikke under finanskrisen var der både recession, deflation og stigende arbejdsløshed på samme tid. Det er der nu.
Både i andet og tredje kvartal i år er bnp faldet. Faldet i bnp er ikke voldsomt, men Danmarks Statistiks bedste bud er altså, at den økonomiske aktivitet er faldet to kvartaler i træk, hvorfor vi befinder os i det, der kaldes teknisk recession.
I USA opererer de med en bredere og mere retvisende definition på, hvornår økonomien er i recession. Det gør vi ikke i Europa, hvorfor teknisk recession er det eneste pejlemærke – selvom det dog ikke nødvendigvis er super meningsfuldt.
Forbrugerpriserne er ligeledes faldende. I hvert fald, hvis man måler prisudviklingen med det EU-harmoniserede prisindeks, hvilket giver fin mening, da man derved slipper for statistisk støj fra det regulerede lejemarked.
Målt over det seneste år er priserne faldet med 0,4 pct. Det er ikke et markant fald – men det er et markant skift sammenlignet med sidste år, hvor inflationen i oktober toppede på 11,4 pct. Og når priserne falder, så kalder vi det for deflation.
Sidst men ikke mindst, så er ledigheden nu steget med knap 10.000 personer siden bunden i oktober sidste år.
Recession, deflation og stigende arbejdsløshed er normalt begreber, vi forbinder med at være i en dyb økonomisk krise. Det er imidlertid på ingen måde tilfældet. Når man går et spadestik dybere i tallene, så er det tydeligt, at dansk økonomi fortsat står ganske stærkt.
Vigtigst, så er den stigende arbejdsløshed ikke udtryk for faldende beskæftigelse. Trods den svagt faldende økonomiske aktivitet, så er beskæftigelsen fortsat ganske pænt stigende.
I tredje kvartal steg beskæftigelsen således over 8000 personer sammenlignet med andet kvartal. At arbejdsløsheden stiger, er således alene et udtryk for, at arbejdsstyrken stiger – det skal vi ikke være kede af – det er bestemt ikke et krisetegn.
For så vidt angår de faldende priser, så er der heller ikke grund til bekymring. At priserne i oktober i år var lavere end i oktober sidste år, skal ses i lyset af, at særligt energipriserne er faldet voldsomt.
Det er ikke udtryk for en deflationær tendens. Renser vi prisudviklingen for udviklingen i energipriserne, som jo i høj grad har været påvirket af krigen i Ukraine, så er inflationen fortsat positiv.
Faktisk har vi nok snarere fortsat problemer med for høj prisvækst – for lønvæksten er over det seneste år steget så meget, at det må forventes at trække prisudviklingen op, så vi i stedet for at have en inflation på 2 pct. snarere står over for en inflation på 3-4 pct. over de kommende år. Det er ikke en økonomisk katastrofe – men det er i den øvre ende af, hvad der er hensigtsmæssigt.
Endelig skal man også huske, at dansk økonomi har brug for en afkøling. Vi har længe balanceret på kanten af en overophedning – i det lys er det ikke usundt at træde et par skridt tilbage.
Det er dog værd at understrege, at risikoen for overophedning faktisk fortsat ikke kan ignoreres, for trykket på arbejdsmarkedet er – som nævnt – fortsat stort med stigende beskæftigelse.
De danske økonomiske eksperter er generelt optimistiske på dansk økonomis vegne. De regner med en såkaldt blød landing, hvor vi fjerner os yderligere fra overophedningsrisikoen uden, at økonomien ender i en decideret krise.
De seneste ugers nøgletal stemmer fint overens med en sådan blød landing – men det er alt for tidligt at konkludere, at økonomerne får ret. Vi er kun nået det punkt, hvor kabinepersonalet er begyndt at rydde op i flyveren.
Indflyvningen er begyndt, men der er mange kastevinde ikke mindst fra de højere renter, så om vi ender med at lande blødt, må tiden vise. Skulle det ske, er der bestemt grund til at klappe af kaptajn Powell, kaptajn Lagarde – og kaptajn Wammen, naturligvis.
