Når man skal finansiere udgiftskrævende tiltag, kan man principielt vælge to forskellige strategier: Man kan enten fokusere på, at de økonomiske bivirkninger målt ved bnp, beskæftigelse eller ulighed bliver så beskedne som muligt. Eller også kan man fokusere på at opnå en række politiske mål.
Regeringens forslag til finansiering af den tidligere tilbagetrækning falder i den sidste kategori. Finansieringen foreslås tilvejebragt ved højere skat på den finansielle sektor, øget aktieskat og øget beskatning af erhvervsejendomme. Fælles for finansieringskilderne er nemlig, at det såkaldte økonomiske forvridningstab er meget stort. Når man beskatter aktieindkomster, bliver det dyrere at rejse kapital. Det mindsker den økonomiske aktivitet. Da kapital er en flygtig størrelse, er den negative effekt stor sammenholdt med det provenu, der frembringes. Det samme gælder øget bankskat, der er at sidestille med øget selskabsskat og øget skat på ejendomsavancer.
“Regeringens forslag til finansiering tager afsæt i politiske mål
Regeringen har nu sat tal på. I jagten på et provenu på 3 mia. kr. for at finansiere Arnes pension mindskes bnp med 4 mia. kr. Finansieringen koster således på velstanden – vi bliver i gennemsnit fattigere. Den effekt skal lægges oven i effekten fra, at tidligere tilbagetrækning i sig selv mindsker arbejdsudbud og velstand.
Man kunne også have valgt den anden finansieringsstrategi, hvor man sigtede efter, at bivirkningerne ved finansieringen skal være så små som mulige. Havde man valgt at finansiere den nye ordning via et reduceret personfradrag, ville bnp faktisk stige. Et lavere personfradrag øger tilskyndelsen til at yde en ekstra indsats – og bnp stiger dermed. Et lavere personfradrag øger dog uligheden.
Der findes dog skattekilder, der sikrer provenu uden at give øget ulighed. Valgte man at sætte bundskatten op med 0,4 procentpoint, vil det sikre mere end tilstrækkeligt provenu, uligheden ville falde, og den negative bnp-effekt ville kun være på 1 mia. kr.
Regeringens forslag til finansiering tager således tydeligvis afsæt i politiske mål. Dermed bliver regningen stor – men det er et legitimt politisk valg.
