Med mandagens afgørelse i sagen om Politiken-Fonden har Erhvervsstyrelsen som tilsynsmyndighed samtidig sat sit punktum for kulegravningen af det, der kan betegnes som en af de hidtil største ledelsesskandaler i dansk erhvervsliv i 2024.
Over en bred kam har medier i månedsvis berettet om den ene mere opsigtsvækkende og aparte historie efter den anden i Politiken-Fonden og især i Jyllands-Postens Fond, der i fællesskab ejer landets største private mediekoncern, JP/Politikens Hus.

