Da Mai-Britt Poulsen, adm. direktør i Boston Consulting Group i Holland, Storbritannien og Belgien, deltog i det i år virtuelle Davos-topmøde, var der særligt to emner, der ulmede i debatter og taler blandt verdens topledere: bæredygtighed og hvordan, vi kommer tilbage på diversitetssporet.
“Vi starter faktisk, i forhold til sidste år, på et sværere grundlag,” fortalte hun, da hun i sidste uge deltog i det årlige bestyrelsestopmøde, der blev afholdt af Dansk Erhverv, Axcel Future og Bestyrelsesforeningen.
“Det er simpelthen det her pres, som pandemien har skabt, hvor kvinderne er kommet tilbage i hjemmet igen og børnepasning, hjemmeskoling og pasning af ældre,” lød det fra Mai-Britt Poulsen.
Undersøgelserfra bl.a. FN, PwC og McKinsey har vist, at kvinder er mere udsat på arbejdsmarkedet, og det gør sig især gældende under coronakrisen. Det estimeres,at ansættelser for kvinder måske ikke vil komme tilbage til niveauer fra før pandemien før 2024 – det er to år efter mænd, vurderes det i økonomiske scenarier udviklet af McKinsey og Oxford Economics. Ud af de 101.000,der på en måned blev fyret i Italien under corona, var 99.000 af dem kvinder, skriver Information.
For coronakrisen har skabt “en seriøs trussel mod kønsligestilling”, der kan blive til “en recession for kvinder og piger”, sagde den svenske udenrigsminister Ann Lindeunder sin tale til World Economic Forumstopmøde i slutningen af januar. Ikke blot fordi kvinder i forvejen har en mere usikker position på arbejdsmarkedet, sagde hun, men fordi de selv tager større ansvar for ubetalt omsorgsarbejde.
Sidste år blev det i etnotat fra FNbeskrevet, at coronapandemiens afledte konsekvenser ville ramme kvinder uforholdsmæssigt hårdt.
“Med spredningen af covid-19-pandemien risikerer vi at rulle de begrænsede fremskridt, vi har opnået i de seneste årtier, tilbage,” skrev FN.
“Det betyder, at vi har en masse kvinder ude i virksomhederne, som – måske – skal have noget hjælp
Mai-Britt Poulsen, adm. direktør i Boston Consulting Group i Holland, Storbritannien og Belgien
Og de spor har sat sig i arbejdsmarkedet nu, viser flere internationale undersøgelser.
En ud af fire amerikanske kvinder overvejer enten at sige deres job op eller sætte tempoet i karrieren ned, viseren analyse fra McKinsey og Leanin.org. De adspurgte kvinder føler sig brændt ud, hvor mange under coronapandemien har haft et dobbeltjob i deres arbejdsliv og i hjemmet.
For med lockdown, der udover øgede husholdningsarbejde, har betydet bl.a. hjemmeskoling af børn og øget behov for hjælp hos de ældre, er det flere kvinder, der har taget sig af omsorgsarbejdet i hjemmet end mænd.
Og det gælder også i Danmark.
En ny undersøgelse fra Advice, der spørger ind til forbrugs- og adfærdsmønstre hos mere end 1000 tilfældigt udvalgte danskere i aldersgruppen 18-75 år, viser, at de klassiske kønsstereotyper ser ud til at have fundet vej i coronanedlukningen herhjemme.
“Undersøgelsen viser, at mænd har haft en større nydelseskultur, mens kvinder har haft en mere praktisk tilgang under corona,” siger Maria Rasmussen, forbrugerekspert og direktør i Advice.
“Det var tydeligt at se, at der var en signifikant forskel på, at mænd har prioriteret arbejdet højere end kvinder. De har valgt at arbejde markant mere, hvor kvinderne har prioriteret at hjælpe børn med hjemmeskoling, gøre rent eller brugt tid på sociale aktiviteter,” fortsætter hun.
Mens hver femte mand har brugt mere tid på at arbejde under nedlukningen, gælder det for under hver syvende kvinde. Ligeledes har hver syvende mand afdraget på gæld, mens det blot er 7 pct. af de adspurgte kvinder, der har gjort det samme.
“Det er jo lidt sørgeligt at konstatere, at vi på mange måder falder ned i nogle stereotype kønsrollemønstre, fordi vores adfærd bliver påvirket af en nedlukning,” siger Maria Rasmussen.
Også i en ikkerepræsentativrundspørge blandt 900 kvinder,som to erhvervskvinder selv harlavet og beskrevet i Berlingske,svarede knap halvdelen, at mor stod for de fleste gøremål derhjemme, mens 35 pct. delte opgaverne lige imellem begge forældre. En ud af ti svarede, at manden tog det største læs derhjemme.
Før coronakrisen var det ligeledes kvinder, der mest tog sig af “ubetalt arbejde” og “huslige pligter” såsom familiepleje, rengøring, indkøb eller madlavning; målt i timer udførte kvinder tre gange mere ubetalt arbejde ift. mænd, ogtil BBC har Anita Bhatia, deputy executive director for Un Women, FN’s organisation for ligestilling og forbedring af kvinders forhold, sagt, at det tal sandsynligvis nu mindst er fordoblet.
timer mere end mænd bruger kvinder igennemsnit om ugen på ubetalt børnepasning
Og den øgede omsorg giver en “reel risiko for at falde tilbage til 1950’ernes stereotyper,” lød det fra Bhatia.
Det har givet ekko i historier verden over.
En undersøgelse fra PwC, der kigger på udviklingen på tværs af 33 forskellige lande, viser, at kvinder bruger gennemsnitligt 7,7 timer mere om ugen end mænd på ubetalt børnepasning.
Også i Storbritannienhar samme mønster vist sigunder den første nedlukning. I Spanienunderskrev flere hundredtusinder en anmodning, der skulle adressere, at kvinder har taget det hårdeste slag, fordi mange “vil være tvunget til at opgive betalt arbejde for at kunne tage sig af deres familier,” skrives der.Fra Nordisk Råd lød det, at “en ydre krise fører til, at gamle kønsroller forstærkes.” Franske kvinder har talt om en tredobling af deres huslige arbejdsbyrde, mens ettysk studie fra DIWsidste år viste, at mere end 25 pct. af kvinder med børn under 14 år brugte mindre tid på betalt arbejde, mens det gjaldt for 16 pct. af mændene.
Også fra statsledere er problemet blevet adresseret.
“Endnu en gang er det oftere kvinder der skal mestre at balancere hjemmeskole, børnepasning og deres egne job,” lød det fraden tyske kansler Angela Merkel i en video.
“Vi skal sikre, at pandemien ikke lader os falde tilbage i gamle kønsmønstre, som vi troede, vi var kommet over,” fortsatte hun.
Men vil pandemiens uforudsete konsekvenser sætte sig i ligestillingen?
PwC-rapporten kaldte udviklingen for en “shecession”og finder, at arbejdet mod ligestilling på arbejdsmarkedet ikke kunne begynde at komme sig i 2022, men at landene skal fordoble farten, hvis landene vil gøre op for tabet inden 2030.
En nylig prognose estimerer,at ansættelser af kvinder i USA måske ikke vil komme tilbage til niveauerne før pandemien før 2024 – to år efter hvad McKinsey og Oxford Economics forventer for mænd.
Uanset hvad er det en udvikling, man som leder bør have fokus på fremadrettet, lød det fra Mai-Britt Poulsen fra Boston Consulting Group.
“Det, synes jeg, er vigtigt, at man som leder forholder sig til, for det betyder, at vi har en masse kvinder ude i virksomhederne, som – måske – skal have noget hjælp og mentoring til fortsat at bevare energien,” sagde hun.
