I de senere år er Rambøll-topchef Ib Enevoldsen blevet mere og mere bevidst om, at f.eks. fleksibilitet spiller en nøglerolle i forhold til at tiltrække og fastholde yngre medarbejdere. Det har fået ham til at kaste et af de mest brugte ledelsesbuzzwords, work-life-balance, på møddingen.
“Jeg kan ikke lide det ord. Det virker modsætningsfyldt og er et slidt industriord. Det betyder jo reelt, at når man går på arbejde, så har man ikke noget liv. Vi tror derimod på life-balance. Det betyder at se de individuelle behov. F.eks. at småbørnsforældre får mulighed for at planlægge arbejdstiden mere fleksibelt.”