En 1000-kroneseddel sat i Tesla ved indgangen til 2017 er i dag svulmet op til knap 20.000 kr. De samme penge placeret i en Ørsted-aktie er blevet til ca. 4400 kr., mens sedlen er vokset til ca. 2900 kr. i Vestas. I samme periode har det danske aktieindeks C25 givet et afkast på ca. 1600 kr. I stedet for at købe disse vinderaktier i grådighed og frygt for at gå glip af festen, som ingen ved, hvornår stopper, er det tid til at forstå mekanikken i de bæredygtige investeringer – for den grønne omstilling er først lige begyndt.
“De mest succesfulde grønne selskaber er for dyre. Prisen er drevet op. Det, der er åbenlyst grønt, skal man betale det hvide ud af øjnene for, og køber man noget, der endnu ikke er grønt, skal man godt nok være sikker på, at det bliver grønt en dag,” siger Thomas Thygesen, chef for SEB’s globale aktiestrategiteam.
kr. investeret i Tesla i 2017 er i dag ca. 20.000 kr. værd
Sammen med tre kolleger har han skrevet “Climate & Sustainable Finance Whitepaper: Capital Replacement and Transition Arbitrage”, der omhandler omstillingen af fossildrevne produktions- og forbrugsapparater til at blive bæredygtige, og om hvilke forudsætninger transformationen kræver, samt hvordan investorer kan udnytte omstillingens muligheder.
“Hvis det bare handlede om at producere masser af grøn energi, så var klimakrisens problem løst, men hovedparten af produktionsapparatet, som virksomhederne benytter i dag, kører på fossile brændstoffer. Hele pakken skal skiftes ud, og nye teknologier skal udvikles,” siger Thomas Thygesen og tilføjer, at det kræver masser af risikovillig kapital fra både stater, virksomheder og investorer, og at ingen kan vide sig sikker på, hvilken teknologi der fejler, og hvilken der bliver den dominerende.
Skal man finde selskaber, der kan få en markant højere værdi, er der ifølge Thomas Thygesen tre muligheder.
“Ørsted er et eksempel på en fuldgrøn energivirksomhed, der forventes at få glæde af den grønne omstilling. Det er allerede indregnet i prisen, men hvis man kan finde energivirksomheder, der kan kopiere den rejse og ikke er lige så dyre, er der muligheder,” siger han og peger på et andet eksempel i form af Vestas, som man kan kalde for “en grøn teknologivirksomhed”, og som ud fra EU’s taksonomi er 100 pct. grøn.
“Vestas er grøn, fordi den producerer grøn teknologi, og den er afgørende for, at vi kan bygge en ny infrastruktur. Den slags virksomheder er altid dyre, men hvis man kan finde selskaber som Vestas, mens de er små, er der både et stort afkastpotentiale og høj risiko,” siger han og nævner Tesla som eksempel på den tredje mulighed:
“Tesla er det første eksempel på noget lignende uden for energisektoren. Det er ikke et tilfælde, at det er inden for bilsektoren, for elbiler er tæt på et tipping point i sin første udviklingsfase,” siger Thomas Thygesen med henvisning til, hvordan udviklingen af banebrydende teknologier forløber over en typisk 30-års inkubationstid, der afløses af 30 år med disruption, hvor prisen på teknologien falder, mens den får fodfæste i samfundet, og endelig 30 år hvor teknologien er blevet standard.
“Der er stadig plads til, at andre kan følge Tesla ind i den nye verden. Mere generelt vil der i de kommende år opstå lignede muligheder inden for shipping, lastbiler, stål og cement og andre CO2-intensive sektorer. Her gælder det “bare” om at finde de selskaber, der fører an i omstillingen,” siger Thomas Thygesen.
Ifølge Thomas Thygesen kan joint ventures på tværs af værdikæden og brugen af grønne obligationer være signaler, investorer kan holde øje med.
“Men det er først interessant, når der begynder at tegne sig en teknologisk løsning.”
