ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Det halter

hos private investorer, når det kommer til at sprede sin risiko. Det viser en ny undersøgelse fra Danske Bank

Senioranalytiker Jacob Hvidberg Falkencrone på sit hjemmekontor. Foto: Jonas Pryner Andersen
Senioranalytiker Jacob Hvidberg Falkencrone på sit hjemmekontor. Foto: Jonas Pryner Andersen

Aktieinvestorer løber en for høj og unødig risiko, og derfor er nogle blevet ramt langt hårdere af coronakrisens aktietumult end nødvendigt. Halvdelen af investeringskunderne i Danske Bank ejer kun én aktie.

Det er ikke småpenge, investorerne løber store risici for

Jacob Hvidberg Falkencrone, Danske Bank Wealth Management

“Hvis der er én ting, de seneste måneders markedsbevægelser og coronauro har illustreret, så er det værdien af god risikospredning,” siger Jacob Hvidberg Falkencrone, der er senioranalytiker i Danske Bank Wealth Management.

Men det er langt de fleste privatinvestorer dårlige til at føre ud i livet. Jacob Hvidberg Falkencrone har undersøgt over 155.000 af bankens private investeringskunders porteføljer, og meldingen, i forhold til om de spreder deres investeringer, er nedslående: “Det korte svar er, at det gør de næsten ikke.”

Ikke småpenge

Undersøgelsen omfatter danske aktieinvestorer, der investerer for frie midler, og som på tværs af aktivklasser har en porteføljeværdi på mere end 10.000 kr. 51 pct. af investorerne har kun én aktie. 74 pct. har tre eller færre aktier.

“Det er ikke småpenge, investorerne løber store risici for,” konstaterer Jacob Hvidberg Falkencrone, for når han ekskluderer den halve procent af kunderne, som er de allermest velhavende investorer, har den gennemsnitlige investor 353.000 kr. investeret i aktier. Og for kunder med penge i kun én aktie er den gennemsnitlige investering 104.000 kr.

For investeringschefen i Formue- & Investeringspleje, Johnny Madsen, er det et mantra, at “spredning er redning.” ​

“Som investor skal man huske at sørge for at få spredt sin risiko, ellers har du en rigtig stor risiko på det enkelte papir,” siger han.

Kan øge afkastet

At det holder i den virkelige investeringsverden, illustreres, når man kigger de fem aktier, som er på toplisten over placeringer hos de Danske Bank-kunder, der blot ejer en enkelt aktie. Her er aktiernes foreløbige afkast i å

51

pct. af investorerne i Danske Banks undersøgelse har kun én aktie i deres portefølje

r: Danske Bank -17 pct., Novo Nordisk B +14 pct., FLSmidth & Co. -31 pct., Nordea -10,4 pct., Brøndby IF -12,4 pct.

Private aktieinvestorer taber milliarder af kroner på gulvet hvert år, fordi de lægger alle deres æg i samme kurv, konkluderede professor i finansiering ved CBS Jesper Rangvid i 2017 på baggrund af forskning, han havde lavet sammen med CBS-kollegerne Bjarne Florentsen, Ulf Nielsson og Peter Raahauge med adgang til anonymiserede data fra Skat om alle danskeres aktieinvesteringer for frie midler tilbage i 2012. Dengang holdt to ud af tre aktieinvestorer kun en enkelt aktie. Hvis danskerne havde et bredere udvalg af aktier, kunne de – uden at tage ekstra risiko – score et afkast, der er hele 3,1 procentpoint højere om året, lød konklusionen. De samlede investeringer lød da på 75 mia. kr.

“Hvis alle investorer, der kun holder én aktie, i stedet havde en god, spredt portefølje, så kan vi forvente, at deres afkast stiger med 800 mio. kr. uden ekstra risiko. De, der har to aktier, går også glip af et beløb og så videre deropad. Hvis man samler det hele, summer det op til 2,3 mia. kr., som danske aktionærer går glip af,” sagde Jesper Rangvid.

Ifølge Jacob Hvidberg Falkencrone bør man have 15-20 forskellige aktier for at opnå en tilpas risikospredning. Men bare at få et par aktier i porteføljen er en god start:

“Den allerstørste effekt af at sprede sin risiko yderligere får man, hvis man har få aktier i porteføljen. De fleste investorer kan derfor reducere deres risiko markant ved blot at købe et par ekstra aktier.”

Johnny Madsen mener, at har man 100.000 kr. at investere for, så kan man sagtens lave en god spredning.

“Jeg vil foretrække at købe brede investeringsforeninger, som har en investeringsfilosofi, man kan lide, eller alternativt gå ind i nogle indeksforeninger – så får man en god spredning i porteføljen,” siger han.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

Forsiden lige nu