ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Da selskabet OW Bunker efter få måneder på børsen gik konkurs i 2014, tabte investorerne alt. Arkivfoto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix
Da selskabet OW Bunker efter få måneder på børsen gik konkurs i 2014, tabte investorerne alt. Arkivfoto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix

Selskabsnavne som Amagerbanken, Roskilde Bank, OW Bunker og Sjælsø Gruppen og Incentive kan hos nogle investorer vække elendige minder.

Alle fem børsnoterede selskaber endte i den økonomiske afgrund. Og konkurser er noget af det værste, man kan ramle ind i som investor. Med ét er værdien af ens aktieinvestering væk. Og hvis aktien udgør et stort sats i porteføljen – eller måske endda er den eneste aktie – kan det være katastrofalt.

7,3​

Så mange aktier ejer investorer, der har oplevet en konkurs, i gennemsnit

Måske netop derfor er aktieinvestorer, der har oplevet en konkurs i et af de selskaber, de har investeret i, meget bedre til at sprede risikoen på deres investeringer. ​​

“Nogle har lært det på den hårde måde – dem, der har oplevet en konkurs, er bedst spredt. For ser man ud over mængden af investorer, er der især én gruppe, der skiller sig positivt ud, når det kommer til risikospredningen. Det er de investorer, der tidligere har haft aktier i et selskab, der er gået konkurs,” siger Jacob Hvidberg Falkencrone, der er senioranalytiker i Danske Bank Wealth Management.

Dobbelt så mange

Han har analyseret data for over 155.000 af bankens private investeringskunder.

51 pct. af kunderne har blot investeret i en enkelt aktie, og 74 pct. ejer tre eller færre aktier. Og den gennemsnitlige aktieinvestor har kun 3,4 aktier i porteføljen. Et tal, der dog dækker over en stor spredning fra én aktie og helt op til over 400.

Men investorer, der tidligere har oplevet en konkurs, ejer i gennemsnit 7,3 forskellige aktier – altså dobbelt så mange, som den gennemsnitlige investor. ​​

Jacob Hvidberg Falkencrone har fundet det tal ved netop at gå ind at kigge på depotbeholdningerne hos de investorer, som tidligere har ejet aktier i et af de fem førnævnte konkursramte selskaber.

Når man har set den ultimative risiko, og man taber alle sine penge, så forstår man måske bedre budskabet

Johnny Madsen, investeringschef

Mange af de privatinvestorer, der var investeret i de selskaber, har også valgt helt at droppe investeringer.

“En stor del af investorer, der har oplevet en konkurs, har slet ikke investeringer længere,” forklarer senioranalytikeren. I hvert fald har knap 45 pct. af de ramte investorer ikke længere investeringer gennem Danske Bank. ​​

Johnny Madsen, investeringschef i Formue- & Investeringspleje, kan godt forstå, at investorer, der tidligere har oplevet konkurser, er bedre til at sprede risikoen. ​​

“Når man har set den ultimative risiko, og man taber alle sine penge, så forstår man måske bedre budskabet bag, at spredning er redning. Coronakrisen er et godt eksempel,” siger han og forsætter:

“Det kan godt se lyseblåt ud, men tingene kan ændre sig fra den ene dag til den anden. Selv gode, velkonsoliderede selskaber er blevet ramt af det her.”


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

Forsiden lige nu