ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

De mindre dansker banker

løber fra de store på både opjusteringer og afkast. Et væld af opjusteringer er væltet ind siden september

Adm. direktør i Sparekassen Sjælland-Fyn Lars Petterson præsenterede onsdag en opjustering. Det har halvdelen af landets børsnoterede banker gjort siden 1. september. Arkivfoto: Steven Achiam
Adm. direktør i Sparekassen Sjælland-Fyn Lars Petterson præsenterede onsdag en opjustering. Det har halvdelen af landets børsnoterede banker gjort siden 1. september. Arkivfoto: Steven Achiam

En bølge af opjusteringer fra de mindre danske banker er væltet ind over børsmarkedet i efteråret. Hovedårsagen er, at de finansielle påvirkninger af covid-19 har ikke været så slemme som først frygtet. Siden 1. september har hele 12 børsnoterede banker opjusteret forventningerne til årets resultat.

I den anden ende af spektret ser vi, at der har været opkøb og fusioner, som sætter skub i aktiekursen

Michael West Hybholt, aktieanalysechef, HC Andersen Capital.

“Der er ikke nogen tvivl om, at de store ledelsesmæssige nedskrivningsskøn, de foretog i forbindelse med covid-19-effekten, er blevet revideret til den positive side,” fortæller bankekspert og adm. direktør i Bankresearch, Nicholas Rohde, der følger finanssektorens udvikling tæt.

Investeringsøkonom i Nordnet, Per Hansen, fortæller, at de nye forventningsspænd fra de mindre banker stadigvæk er ekstraordinært store. Det, tror han, vil fortsætte, indtil vi har mere vished om, hvordan coronavirussen udvikler sig.

“Bankerne vil blive ved med at holde deres forventninger meget brede. Usikkerheden er stadig stor, og frygten for at der kommer en fase 2 eller 3 i økonomien, er stadig meget stor,” siger Per Hansen.

Bedre på afkast

De mindste banker har ikke bare indtaget førerpositionen i forhold til opjusteringer af årets resultater. De placerer sig også markant bedre på afkastfronten i år end de største danske banker. Samlet set er det danske bankindeks OMX Copenhagen Banks GI faldet 12,4 pct. siden nytår.

Ser man dog nærmere på bankernes afkast, så er over halvdelen af bankerne i positivt territorium i år og slår dermed bankindekset med længder. Forklaringen på det faldende bankindeks skyldes primært, at bundplaceringerne på afkastet i år er tungt besat af de største banker i landet. Danske Bank (-15,3 pct. i år), Sydbank (-23,6 pct. i år), Spar Nord Bank (-19,5 pct. i år) og Jyske Bank (-18,1 pct. i år) fylder tungt i indekset, samtidig med at de indtager de fire bundplaceringer blandt finansaktierne. Også Nordea (-8,2 pct. i år) har en meget tung vægt i indekset.

Ingen af de helt store banker, udover Spar Nord Bank, har opjusteret de finansielle forventninger.

Michael West Hybholt, aktieanalysechef i HC Andersen Capital, mener, at de selskabsspecifikke nyheder fra landets største banker ikke har været til den positive side i år.

“Man skal se meget nuanceret på det på tværs af hvert enkelt pengeinstitut. Danske Bank har eksempelvis haft en hvidvasksag og gældsinddrivelsessag, der forklarer deres kursudvikling i løbet af 2020,” siger Michael West Hybholt, der fortæller, at netop de meget selskabsspecifikke nyheder også gør sig gældende blandt de bankaktier, der præsterer bedst.

“I den anden ende af spektret ser vi, at der har været opkøb og fusioner, som sætter skub i aktiekursen,” siger han med henvisning til bl.a. Salling Bank, der placerer sig øverst på afkastskamlen blandt de danske bankaktier med et afkast på 74,2 pct. siden nytår. Salling Bank-aktien steg 86,3 pct. 23. september, efter Sparekassen Vendsyssel og Salling Bank nåede til enighed om en fusion.

Vil følge trop

Spørger man Nicholas Rohde, så er der god grund til at tro, at de knapt så negative påvirkninger af covid-19, som man frygtede i foråret og sommeren, også vil være at finde blandt de største danske banker.

“Jeg vil tro, at de har oplevet samme positive udvikling i kursreguleringer, fortsat høj aktivitet på bolighandler og den generelle basisdrift, som de små og mellemstore institutter har oplevet. Men der kan selvfølgelig være andre ting, som påvirker de store institutter negativt, der gør, at de ikke har opjusteret i endnu,” siger Nicholas Rohde, der fortæller, at de store banker har større bøger at holde styr på, og derfor kan det være naturligt, at de ikke er lige så hurtige til at komme med opjusteringer.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

Forsiden lige nu