ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

De mindre dansker banker

løber fra de store på både opjusteringer og afkast. Et væld af opjusteringer er væltet ind siden september

Ifølge Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet, vil de store banker blive ved med at holde deres forventninger brede i frygten for, at der kommer en fase to eller tre i økonomien. Arkivfoto: Melissa Ørnstrup
Ifølge Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet, vil de store banker blive ved med at holde deres forventninger brede i frygten for, at der kommer en fase to eller tre i økonomien. Arkivfoto: Melissa Ørnstrup

12 mindre danske banker har siden 1. september opjusteret deres forventninger. Det sker i kølvandet på, at covid-19 ikke ramte lige så hårdt som frygtet. Nu er spørgsmålet, om de store banker vil følge trop.

Det har noget at gøre med, at de har et mere vidt forgrenet forretningsomfang end til det enkelte land

Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet

Hverken Danske Bank, Jyske Bank eller Nordea er blandt de banker, der den seneste halvanden måned har opjusteret deres forventninger. Nicholas Rohde, bankekspert og adm. direktør i Bankresearch, har dog en formodning om, at de nok skal følge med.

“Jeg regner egentlig med, at den positive udvikling de mellemstore og små banker allerede har opjusteret på baggrund af, er noget, der kommer til at skinne igennem i Danske Bank, Jyske Bank osv.,” siger Nicholas Rohde, som tror, at de sagsomkostninger Danske Bank har haft på det seneste, blandt andet kan være årsag til, at vi ikke har set en opjustering fra landets største bank endnu.

Men det er ifølge Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet, ikke en selvfølge, at de store banker er lige så positive i deres forventninger. Han mener, at vi skal kigge over mod vores naboer i Sverige, hvis vi skal have et sammenligningsgrundlag for store banker som Danske Bank, Jyske Bank og Nordea. Det er banker som SHB, SEB, Swedbank og i et vist omfang norske DNB, som Per Hansen og de store banker bruger som benchmark.

“Det har noget at gøre med, at de har et mere vidt forgrenet forretningsomfang end til det enkelte land. Det er en stor maskine, som skal ses i et mere et globalt perspektiv, eller et meget stort nordisk perspektiv end nødvendigvis et dansk perspektiv,” siger Per Hansen.

Per Hansen hæfter sig ved, at han den seneste halvanden måned hverken i de svenske eller europæiske storbanker som spanske Banco Santander og Deutsche Bank er stødt på opjusterede forventninger.

12

danske banker har opjusteret forventninger siden 1. september

Holder øjnene åbne

“Jeg tror fortsat ikke, at vi vil se nogle justeringer fra SHB, SEB, Swedbank eller i europæisk perspektiv,” siger Per Hansen med henblik på, at storbankernes prognoser om fremtiden stadig er meget usikre.

Michael West Hybholt, aktieanalysechef i HC Andersen Capital, er ikke afklaret om, hvorvidt vi kommer til at se et væld af opjusteringer fra de store banker, men han holder øjnene åbne.

“Jyske Bank har sat en milliard af til hensættelser pga. covid-19. De havde ikke taget nogle tab på første halvår, så man kan med rette stille spørgsmål til, om der så kommer noget her i løbet af tredje kvartal, som de skal tage nedskrivninger på. Det kunne gøre, at de kommer til at tilbageskrive noget af det, som de tog på de nedskrivninger,” siger Michael West Hybholt.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

Forsiden lige nu