De fleste arbejdende danskere med en arbejdsmarkedspension har fået velmenende råd med fra rådgiveren om at tilte pensionsopsparingen lidt mere over til obligationssiden, hvis man er bange for risiko, eller hvis man nærmer sig pensionsalderen.
Men det begynder at minde om en automatreplik, der kræver flere nuancer end bare at fastslå, at lange, fastforrentede obligationer partout er sikre, eller “guldrandede”, som statsobligationer og korte realkreditobligationer bliver kaldt.
Hos formueforvalteren Stockrate ser Kristian Kjer, der er adm. direktør og partner, en risiko for markante tab i lange obligationer på grund af den nuværende renterisiko.
“Investering i obligationer er sikker. Det er en sætning, der opfattes som en universal sandhed i en grad, så det er indarbejdet i de fleste danskeres pensionsopsparinger,” siger Kristian Kjer, der dog vover at stille sig på tværs af sandheden.
Bør en 55-årig lægge 25 pct. af sin pensionsopsparing i obligationer, spørger Kristian Kjer og fortæller, at for lidt over et halvt år siden var den effektive rente på 30-årige realkreditobligationer 1 pct.
“Som investor ville man dermed modtage 1 pct. om året i 30 år. Dette er før eventuelle omkostninger i forbindelse med porteføljepleje. Efter omkostninger må det forventede afkast være lavere og måske helt fjerne det positive afkast,” siger Kristian Kjer.
En obligation er et værdipapir, hvor man låner sine penge til udstederen mod til gengæld at få renter og en eventuel kursgevinst, når pengene, hovedstolen, skal tilbagebetales ved obligationens udløbsdato. En obligation falder i kursværdi, når renten stiger, og den stiger i kursværdi, når renten falder. Siden finanskrisen har renterne været nedadgående, de har været og er stadig flere steder negative, der skal derfor yderligere rentefald til, hvis obligationens kurs skal stige.
“Det er naturligvis muligt at få yderligere afkast, hvis renteniveauet falder yderligere og dermed sender kurserne på obligationerne op. Hvis renten derimod stiger, som det indtil videre har været tilfældet i 2021, så får investorerne i de lange 30-årige fastforrentede realkreditobligationer et tab på 7-9 pct. for hvert procentpoint, renten går op,” siger Kristian Kjer.
Skulle renten stige med f.eks. 1 pct., bliver man ifølge Kristian Kjer “låst inde” i sin obligationsinvestering i mange år, hvis man altså ikke vil tage tabet.
“På den måde er der en markant renterisiko lige nu for investorer i de lange obligationer (en restløbetid på mere end syv år,red.). Som 55-årig har man dermed en stor del af sin pensionsopsparing investeret i et produkt, der giver ca. 0 pct. i afkast ved uændret rente, men som potentielt kan give et stort kurstab ved rentestigninger.”
Nogle pensionskasser er da også begyndt at revidere deres syn på de “sikre” obligationer, f.eks. har investeringsdirektør i Industriens Pension, Peter Lindegaard,udtalt til Børsen i maj, at “der har helt klart været en bevægelse væk fra stater (statsobligationer, red.) og over i mere risikofyldte aktiver,” som for pensionskassens vedkommende er aktier, unoterede aktier samt infrastruktur.
Hos Velliv er chefstrateg Henrik Henriksen ikke klar til at dømme obligationer helt ude.
“Vil man have et fornuftigt, positivt forventet afkast, er man nødt til at tage mere risiko
Tine Choi, chefstrateg, PFA
“Det afhænger af, hvor langt ud i fremtiden, du vil investere. På ti til 20 år giver aktier en bedre beskyttelse af realformuen end obligationer, men hvis vi kigger på ti til 20 måneder, kan man få øje på aktier, der kan få det svært,” siger Henrik Henriksen og tilføjer, at aktier giver en bedre beskyttelse mod inflation, mens obligationer “stadig giver en bedre beskyttelse, når økonomien bremser hårdt op”.
Hos pensionsselskabet PFA har man også nedbragt eksponeringen i obligationer, “da vi ligesom mange andre ikke ser meget afkastpotentiale,” lyder det fra chefstrateg Tine Choi.
“Vil man have et fornuftigt positivt forventet afkast, er man nødt til at tage mere risiko i disse tider. Men det er vigtigt, at man stadig ser på risiko relativt mellem forskellige aktivklasser, og i det lys er obligationer stadig mere sikre end f.eks. aktier,” siger Tine Choi.
Forsikringen eller beskyttelsen, som obligationer traditionelt giver, er rigtig nok reduceret pga. det lave renteniveau og de stærke makroudsigter, som taler for stigende renter, erkender Tine Choi.
“Men helt borte er beskyttelsen trods alt ikke. I en porteføljemæssig sammenhæng, hvor vi jo kigger på tingene relativt til hinanden, bidrager obligationer stadig med noget stabilitet og giver plads til, at man kan tage noget mere risiko i andre dele af porteføljen,” siger Tine Choi.
