Skal jeg tage min gevinst nu? Sådan lyder det ofte på forskellige sociale fora, hvor aktieinvestering er omdrejningspunktet for diskussionerne. Af og til kommer det hyggelige onkelråd: “Ingen er blevet fattige af at tage en gevinst.”
“Det er ikke verdens bedste investeringsråd,” siger Ole Søeberg, formand for Dansk Aktionærforening, som har trådt sine første børsmæglersko til på handelsgulvet i begyndelsen af 1990’erne.
“Det er formodentligt et godt gammelt vekselerer- eller børsmæglermundheld. Det er i hvert fald noget, der stimulerer transaktioner.”
Skulle man f.eks. have taget sin gevinst i DSV i begyndelsen af 2015, da kursen krydsede 200 kr., hvis man havde købt DSV for en hundredlap ca. fire år forinden? Det var jo en fordobling. I så fald ville man slut juni 2021 være gået glip af yderligere ca. 640 pct.
Spørgsmålet trænger sig på, fordi man føler, at risikoen stiger, og fordi ingen kender kursgrafens fremtidige udvikling. Gevinsten er jo først en gevinst, når den er realiseret. Men den slags ræsonneren hører ingen steder hjemme, hvis man ved, hvad man investerer i, lyder det fra Victor Berg, porteføljemanager hos Secure Fondsmæglerselskab.
“Hvis du ved, hvad du investerer i, vil det være hovedløst at sælge en andel af virksomheden for tidligt, hvis fremtidsperspektiverne stadig er helt fantastiske, fordi selskabet er et højkvalitetsselskab med en dominerende markedsposition i et marked med strukturel vækst, og hvis dette – ifølge din vurdering – ikke er korrekt inddiskonteret i prisen,” siger Victor Berg.
Ifølge ham kommer det i høj grad an på, hvilken investeringsfilosofi man har. Som porteføljemanager for Secure Market Power leder Victor Berg netop efter kvalitetsselskaber med monopollignende status, der er rimeligt prissat i markedet.
“Som udgangspunkt vil jeg eje de virksomheder, jeg investerer i, for evigt. Der findes ganske få af den slags virksomheder, jeg leder efter, og hvis intet fundamentalt set har ændret sig i virksomheden, kan det være en enormt stor fejl at sælge for tidligt,” siger han og betragter evnen til ikke at sælge sine positioner for tidligt som en af de vigtigste egenskaber, såfremt man altså investerer i den salgs selskaber, han gør.
En anden vigtig egenskab er at kunne holde den gængse informationsstøj langt væk fra sine investeringsbeslutninger.
“Det er vigtigt at have et indgående kendskab til de virksomheder, man investerer i. Man skal følge med, og man skal forstå, hvad der sker, så man kan dechifrere bombardementet af narrativer i pressen og mange andre steder fra. Der har været utallige af negative fortællinger, som har argumenteret for salg af f.eks. Google (Alphabet,red.), Novo Nordisk, Visa og Mastercard gennem tiden, men hver eneste gang har det været en beslutning, der har mindsket dit afkast signifikant,” siger Victor Berg.
Hos Frederiksberg Finansrådgivning tilføjer direktør Hanne Roj-Larsen, at det skal ses i relation til noget andet.
“Tager man en gevinst for at gå helt ud af markedet eller for at gå ind i noget med højere afkast? Tager du gevinsten for at stille dig på sidelinjen, mens markedet eller den aktie, du solgte, bare fortsætter opad, så er du blevet relativt fattigere,” siger Hanne Roj-Larsen.
At ingen er blevet fattige af at tage en gevinst, er også en sætning, Johannes Møller, porteføljeforvalter i MW Compounders, støder på jævnligt.
“Uanset om en aktie stiger eller taber kursværdi, skal man forholde sig til fremtidsudsigterne for selskabet. Hvis man har ligget med tab de sidste fem år i en aktie, bør man foretage en ny vurdering af selskabet, for at finde ud af om man vil lægge friske penge i den eller lægge en plan for at komme ud,” siger Johannes Møller, der mener, at en plan er afgørende for at slippe ud af en tabsgivende aktie, da det mentalt er langt sværere at sælge med tab end at sælge med gevinst.
“Jeg har prøvet at holde fast i tabere i for lang tid, f.eks. før finanskrisen, da jeg holdt lidt for længe fast i Arctic Petroleum. Det betød, at jeg tabte ca. 80 pct.”
