ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Bang og Olufsens bestyrelsesformand, Ole Andersen, er blot den første i rækken af flere aktiesalg. Nilfisk og DFDS kan de blive næste, vurderer investorer. Arkivfoto: Michael Drost-Hansen
Bang og Olufsens bestyrelsesformand, Ole Andersen, er blot den første i rækken af flere aktiesalg. Nilfisk og DFDS kan de blive næste, vurderer investorer. Arkivfoto: Michael Drost-Hansen

Børsnoterede selskaber gennemgår et forløb, hvor coronakrisen rammer i flere bølger, og hvor drastiske midler tages i brug for finansielt at håndtere situationen. Først smuldrede forventningerne, og selskaberne suspenderede i stor stil indtjeningsforventninger til året. Stop for udbytter og aktietilbagekøb var det næste, investorer måtte se i øjnene i mange aktier. Pengestrømmene til investorerne er lukket for at sikre virksomhederne likviditet til at komme gennem krisen. Selskaber hamstrer likviditet, og derfor er udvidede kreditrammer i bankerne også noget, mange selskaber har jagtet. Men i nogle tilfælde skal der mere til. Den bølge, der ruller nu, handler om, at ejerne skal til lommerne.

Kriseramte B&O har skudt gang i et aktiesalg. Det samme har NKT. Nu nævnes DFDS og NKT's søsterselskab Nilfisk, de to virksomheder var frem til 2017 ét børsnoteret selskab, af investorer som kandidater til at blive de næste selskaber, der må gå med hatten i hånden til ejerne og bede dem kaste nye penge ind i kampen.

Fælles for B&O, NKT og Nilfisk er, at de allerede før corona havde skuffet investorerne med en stribe nedjusteringer. Men også hidtil velsmurte selskaber som DFDS, kan måske ende med at blive pressede af høj gæld. Coronakrisen har eskaleret tingene i en grad, hvor dyre aktieemissioner er blevet en risiko, som alle investorer bør holde sig for øje.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

Forsiden lige nu