ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Arkivfoto: Lars Laursen/Biofoto/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Lars Laursen/Biofoto/Ritzau Scanpix

Det norske aktiemarked har ikke haft et skjold mod coronakrisen, som det danske har haft i kraft af sin defensive karakter, men ifølge investeringsøkonom i Nordnet Norge Mads Johannesen har nogle af de norske cykliske aktier fået flere kurstæsk end fortjent.

“Tankfragtselskaberne stikker ud. For vi har i perioden haft en overproduktion af olie pga. af oliekrigen mellem USA, Rusland og Saudi-Arabien, derfor har der været et desperat behov for at kunne lagre olien, og det har ført til, at fragtraterne for VLCC’er (very large crude carriers,red.) er steget kraftigt, og de har været høje i en lang periode,” siger Mads Johannesen med henvisning til, at der pludselig opstod et ekstremt behov for oliefragt.

Investor
Globalt økonomisk comeback vil gavne det norske aktiemarked – men risici lurer

“I løbet af 2020 vil selskaber som Frontline og Okeanis tjene gode penge på disse høje fragtrater. Vi så, at raterne over lang tid lå over 100.000 dollar om dagen, mens breakeven-niveauet for rederierne lå på 23.000 dollar dagligt,” siger Mads Johannesen.

Udbytter i sigte

På den måde kunne selskaberne ifølge ham “i lang tid” tjene næsten 77.000 dollar hver eneste dag pr. skib.

“Dette vil blive udbetalt i udbytter,” siger han og tilføjer, at raterne i dag er faldet ned mod 50.000 dollar pr. dag.

“Det er noget lavere, men det er fortsat mange penge at tjene for disse rederier. Til trods for det er aktiekurserne faldet med over 30 pct. Det, synes jeg, er mærkeligt,” siger Mads Johannesen.

Olie og råvarer

Som investor på det norske aktiemarked skal man, ifølge investeringsøkonomen, på grund af markedets meget cykliske karakter tro på, at verdensøkonomien har det godt eller vil få det bedre.

Vil man eksponere sig mod en sektor i vækst, kan man se mod laksesektoren

Mads Johannesen, investeringsøkonom, Nordnet Norge

“For til forskel fra den danske og svenske børs, der er præget af en større eksponering mod industri og sundhed, har den norske børs en større eksponering mod råvarer. Så når verden skal bygges op efter en nedtur, vil der være behov for olie og råvarer,” siger Mads Johannesen.

Unikke laks

Der er dog en knap så cyklisk lomme, der gradvist bliver større og større på det norske aktiemarked, og som Mads Johannesen kalder “unik”.

“Vil man eksponere sig mod en sektor i vækst, kan man se mod laksesektoren, der er unik for Oslo-børsen. Sektoren har oplevet enorm vækst de seneste år, hvor selskaberne har oplevet en rigtig god indtjening og balance,” siger han.

Alene i det norske ledende aktieindeks, OBX, der består af landets 25 største børsnoterede selskaber, indgår fire lakseselskaber: Bakkafrost, Mowi, Lerøy Seafood Group og Salmar.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

Forsiden lige nu