Du kan få et årligt merafkast på 1,9 til 3,5 pct. ved at investere med en esg-strategi kombineret med aktivt ejerskab. Det viser en gennemgang, Nordea har foretaget, af den stadig sparsomme litteratur på området for investeringer i selskaber, der er baseret på en karaktergivning af deres miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold (esg).
“For ti år siden var der en meget bred holdning blandt investorer om, at hvis man investerede ud fra et etisk og ansvarligt perspektiv, var man nødt til at give afkald på afkastet. Sådan er det ikke længere,” siger Kerstin Lysholm, investeringsdirektør i Nordea.
Aktivt ejerskab er heller ikke længere forbeholdt hedgefonde og private equity med eneste formål at profitmaksimere. Aktivt ejerskab blomstrer i bølgen af bæredygtige investeringer, hvor det giver mening at sætte foden ned over for selskaber, der ikke har styr på deres negative aftryk i samfundet og naturen. Det aktive ejerskab bliver derfor i højere grad kombineret med esg-screening, og udfaldet af screeningen stiller tit investorerne i et dilemma.
Kilderne er bl.a. Dimson et al., Barko et al.
“Vi møder ofte det spørgsmål, hvorfor sælger I ikke bare, hvis det har en lav esg-score, eller der er udfordringer?,” lyder det fra Kerstin Lysholm.
“Hvis vi sælger, løber vi væk og giver plads til andre, der muligvis ikke har de samme krav til at gøre tingene bedre. Hvis vi virkelig vil have selskaberne til at rykke sig, nytter det ikke noget at sælge. Det flytter ikke tingene,” siger hun og afviser, at konklusionen i litteraturgennemgangen er carte blanche til at eje hvad som helst.
“Man må trække grænsen af og til, og det gør vi, ligesom vi har en eksklusionsliste, for der er ting, vi slet ikke vil eje,” siger Kerstin Lysholm, der dog advokerer for, at det at eje nogle af de lidt dårlige esg-screenede selskaber giver et større forbedringspotentiale og dermed et bedre afkast.
“Hvis man er født beskidt, bliver man ikke grønnere af, at investorerne sidder og venter
Anne-Louise Thon, medstifter af SDG Invest
Nordeas gennemgang af litteraturen viser da også, at i de tilfælde, hvor der kommer en succes ud af et engagement, skabes der et årligt merafkast på mellem 2,4 og 7,1 pct. F.eks. ved at et selskab på den aktive investors opfordring retter op på dårlige arbejdsforhold.
Hos SDG Invest, hvor man ud over den fundamentale analyse også investerer på baggrund af FN’s 17 verdensmål, køber medstifter Anne-Louise Thon dog ikke argumentet om at investere i den nedre del af esg-scoren.
“Vi bliver ved med kun at eje de selskaber, der scorer højt på vores bæredygtighedsskala. Hvis man er født beskidt, bliver man ikke grønnere af, at investorerne sidder og venter på en transformation. Forretningsmodellen flytter sig efter pengene,” siger hun.
til 7,1 pct. er det årlige merafkast ved succesfulde engagementer i en esg-strategi
Siden SDG Invest blev lanceret i januar 2018, har kapitalforeningen givet et årligt afkast på 10,56 pct. efter omkostninger. Det sammenlignelige indeks Dow Jones Sustainability World Index har givet 10,44 pct. En del af SDG Invests strategi er netop aktivt ejerskab ofte i et samarbejde med investornetværk som Climate Action 100+.
“Vi sender hvert år breve til selskaberne og peger på de problemer, de bør gøre noget ved omgående, og det, de skal arbejde med på langt sigt. Vi følger op på alle breve, og vi har en svarprocent fra selskaberne på 30 pct.”
Uanset om man vælger esg-toppen eller ej, er Kerstin Lysholm sikker på én ting:
“Bæredygtige investeringer er ikke kun relevante for de, der ønsker en bæredygtig verden. Der ligger så meget værdi i bæredygtige investeringer, at hvis vi ikke kigger den vej, fravælger vi en stor afkastkilde. Det er en reel megatrend, der vil give merafkast de næste mange år.”
