Hvor kom interessen fra?
“Jeg var i lægekorpset under min værnepligt og ville gerne læse medicin, men jeg gjorde op med mig selv, at jeg ikke ville arbejde med syge, men med raske mennesker. Mens jeg læste på Handelshøjskolen, arbejdede jeg i 1983 på Café Victor, hvor alle børsmæglerne hang ud. Det var nogle farlige gutter, og jeg blev i min studietid studentermedhjælper i Privatbankens helt nye udenlandske aktieafdeling.”
Hvad leder du efter i dine investeringer?
“Der skal være strukturel medvind. Da jeg i 2014 arbejdede for Skagen Fondene, udtalte jeg til en norsk avis, at olie hørte fortiden til, det var som at sælge hestesko til hestevognsbranchen i 1910. I dag lever vi i en meget hurtigere verden, så når tingene er billige – som olie – kan det være, fordi branchen er i modvind. Novo Nordisk er et godt eksempel på et selskab i medvind. Der kommer flere diabetikere, og Novo har det bedste insulinprodukt og vil have meget at lave de næste mange år. Jeg foretrækker også ejerledede selskaber, der ofte er meget visionære med en god ledelse. Er selskabet ikke ejerledet, kigger jeg meget på topledelsens baggrund, personlige ambitioner og motivationer.”
Hvilken type investor er du?
“Jeg tænker langsigtet og laver detaljerede modeller. Mine estimater er på kvartalsbasis på kort sigt og på helår frem til 2025, og så foretager jeg nogle grove vækst- og lønsomhedsestimater frem til 2040. Det hele tilbagediskonterer jeg med en rente, der er afhængig af selskabets ledelse, gældstruktur, cyklikalitet og aktiens likviditet. På den måde prøver jeg at prissætte risikoen på langt sigt. Jeg leder efter GARP – growth at a reasonable price – det er selskaber, der typisk vokser pænt, og som er fair prissat, f.eks. Novo Nordisk og Nestlé. De kan levere de næste ti, 20, 30 år. De har moderat gæld og god lønsomhed.”
Hvilke temaer går du efter?
“Jeg foretrækker den digitale trend og alt inden for sundhed og vedvarende energi, men der kan være afvigelser. Jeg har også købt Danske Bank, da der var et fint udbytte, og Royal Unibrew, der også er en udbytteaktie, har jeg haft i 11 år, så jeg er ikke firkantet. Mentalt arbejder jeg 14 timer i døgnet med aktieinvestering. Man skal virkelig gide at bruge tid på det.”
Hvad er dit favoritnøgletal?
“Enterprise value. Det er børsværdien plus gæld og minus likvider. Det tal dividerer jeg med pengestrømmen efter skat og renteudgifter, fordi jeg er overforsigtig, og så måler jeg det op mod vækstraten for at finde ud af, om aktien er fair vurderet. Hvad ser markedet, som jeg ikke ser? Eller omvendt: Hvorfor koster Zoom Video ca. 60 mia. dollar, mens Samsonite koster knap 2 mia. dollar? Der er forskel i vækst og lønsomhed, og jeg leder så efter, hvor markedet er for optimistisk eller pessimistisk.”
Hvilke ambitioner har du som investor?
“Ambitionen er 10 pct. årligt, som er over de langsigtede afkast. De bedste ligger på ca. 20 pct. Nogle siger, de har højere afkast, men det er i længden ikke et holdbart afkast, da der er ekstrem konkurrence på markedet. Det danske aktiemarked har siden 1953 målt op mod prisudviklingen givet 8,4 pct. i snit årligt. Men aktier er volatile, de svinger med ca. 15 pct. om året, så når tingene er oversolgt eller overkøbt, kan man slå til.”
Hvilke fejl har gjort dig til en bedre investor?
“Jeg har dummet mig nogle gange ved at tro, at et selskab med stor gæld kan servicere den, men gæld er som gift. I 1987 lærte jeg også, at man heller ikke låner penge for at investere. Jeg kørte med en frisk gearing. Da markedet faldt 25 pct., var der ikke så meget tilbage. Selvom man får en mavepuster, må man aldrig give op. At investere langsigtet i virksomheder er trods alt den bedste måde at spare penge op på.”
Hvem giver du investorstafetten videre til?
“Johannes Møller. Han er grundig i den fundamentale investeringsproces. Han går ned i detaljer, er dygtig, og han har, mens jeg har kendt ham, været god til at have åbne øjne i sin investeringsproces.”
