ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Guld var en fantastisk investering, lige indtil det vendte: “Jeg kan ikke tåle at se noget glimte som guld uden at tænke: Oh no”

Medstifter af SDG Invest

har set nok af verden til at mene, at en bedre verden begynder med, at virksomheder tager ansvar for deres egen værdikæde

Anne-Louise Thon, medstifter af SDG Invest, taler verdensmål, moms, aktier og skat ved familiens middagsbord. Man skal tage sit eget ansvar. Foto: Steven Achiam
Anne-Louise Thon, medstifter af SDG Invest, taler verdensmål, moms, aktier og skat ved familiens middagsbord. Man skal tage sit eget ansvar. Foto: Steven Achiam

Hvordan investerer du?

“Min pensionsopsparing og mine børns børneopsparinger investeres i SDG Invest. Det er en langsigtet investering i økonomisk stabile selskaber, der er udvalgt efter præmisser om høj indtjeningsstyrke, høj finansiel styrke og høj økonomisk stabilitet – udover at der investeres ud fra FN's verdensmål. Det er som minimum en formuebevarende investering, hvor jeg ikke selv følger investeringerne minutiøst. Så ved siden af det har jeg en portefølje af ventureinvesteringer i startupvirksomheder. Målet med ventureinvesteringerne er at være med til at understøtte økosystemet og at være en del af noget større. Senest har jeg investeret i en bæredygtig tv-kanal, Waterbear Network, som jeg håber kan blive lige så populær som Netflix. Den er gratis og streamer udelukkende programmer og film om klodens tilstand som “Chasing Ice” og “My Octupus Teacher”.

Hvorfor investerer du?

“Man skal tage sin skæbne i egne hænder og indse, at det ikke er andres job. Det er bestemt ikke bankrådgiverens. Det er ens eget ansvar at sikre sin fremtid. Jeg tror ikke, at de velfærdssystemer, som vi har i dag, er her, når jeg er blandt den ældre generation. Og så er det jo super sjovt at investere, især når det går godt. Jeg har haft ret meget succes med ejendomsinvesteringer både herhjemme og i udlandet. Det har jeg lært af min far, der hader aktier, fordi de går op og ned. For ham er det uigennemsigtigt. Han forstår ejendomme. De står jo bare der og bliver langsomt mere og mere værd. Generelt bliver aktier også mere og mere værd, hvis man bare holder fast længe nok.”

Investor
Investorstafetten: “Jeg har ikke brug for at tjene penge på en løsning til at bringe en pizza ud”
BarbaraTaudorfAndersen_AndreasVinther_171220_002.jpg

Hvad leder du efter i dine investeringer?

“Mit krav er, at det skal være bæredygtigt. Det skal være med til at “redde verden”. I aktieinvesteringer er det tal som CO2-reduktioner og en 50/50-fordeling af mænd og kvinder i ledelsen og bestyrelsen, som jeg leder efter. Jeg investerer ikke i en virksomhed, hvis den ikke har et mål om at forbedre sig eller allerede har styr på sin bæredygtigheds- og ansvarlighedsprofil.”


Hvorfor bæredygtigt?

“Det er der flere grunde til, men en af dem er, at jeg i mange år af mit liv har boet og arbejdet i udlandet, bl.a. Afrika og Kina. Jeg har set mange kinesiske fabrikker og i min naivitet troet, at man kunne ændre en uretfærdig verden. Men det er ikke ngo'er, der redder verden, men virksomheder, der tager ansvar for deres egen leverandørkæde.”

Hvor risikovillig er du?

“Egentlig er jeg ikke særlig risikovillig. Jeg kan nogle gange tænke, at mine ventureinvesteringer vil kunne betale min fremtid, men det er jo høj risiko, jeg skulle hellere tænke, at pengene er parkeret og håbe på det bedste. Med min pensionsopsparing er jeg derimod ikke specielt risikovillig og slet ikke med mine ejendomsinvesteringer. Jeg kan ikke lide lån – heller ikke realkreditlån. Så jeg regner altid på, at jeg skal kunne sidde i huset, selvom jeg bare får en folkepension. Mit primære mål med livet er at blive fri af banker. Jeg vil ikke have, at nogle skal bestemme over mig. En af mine venner har meget rammende noteret sig, at banken ringer hele tiden og vil rådgive om alle mulige ting, når man har penge, men hvor er banken, når man har brug for pengene?”

Hvilke investeringsfejl har gjort dig til en bedre investor?

“Jeg begyndte at investere lige omkring finanskrisen i 2007. Der gik jeg i panik. Først gik det simpelthen så godt med investering i guld. Jeg havde fundet bæredygtigt guld – det lyder i sig selv lidt komisk – og pludselig gik det ikke længere så godt, og jeg tabte alle pengene. Det var ret mange penge for mig. Jeg kan ikke tåle at se noget glimte som guld uden at tænke: Oh no. Jeg har også lært, at man ikke skal gå for tidligt ud af en investering, man skal bare holde fast.”

Investor
Investorstafetten: “Hvad skal man resten af sit liv, når man pludselig vinder i lotto?”

Hvem giver du stafetten videre til?

“Mette Fløe Nielsen, fordi Mette inspirerer og inddrager mig i mange seje startupinitiativer, og fordi hun som impactinvestor er et forbillede for mange – både mænd og kvinder.”


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

Forsiden lige nu