Mærsk-aktien tog et kraftigt dyk i marts, da coronakrisen for alvor fik sit tag på store dele af verdenen.
Faktisk faldt den til det laveste niveau siden 2009 og havde den 19. marts 2020 en markedsværdi på 5034 kr. Her seks måneder efter er Mærsk-aktien på rette kurs igen. Faktisk ligger aktien nu på en markedsværdi på 9936 kr., som er højere, end den var før krisen.
pct. er Mærsk-aktien steget siden marts
Ifølge aktieanalytiker ved Sydbank Mikkel Emil Jensen kom det ikke som nogen overraskelse, at investorerne blev usikre og sendte aktien et hug nedad tilbage i marts. Erfaringen er nemlig, at rederier ikke klarer sig særlig godt ud af kriser som den, der var på vej.
“Historisk har rederierne, heriblandt Mærsk, ikke klaret kriserne særlig godt. Det har ofte betydet kraftige fald i voluminerne og store fald i fragtraterne, så det var nok også frygten, at det ville ske igen,” siger Mikkel Emil Jensen.
Men det blev ikke så slemt, som det var frygtet. Mærsk offentliggjorde d. 19 august et kvartalsregnskab, der overraskede positivt. Mærsk tjente 1,7 mia. dollar i ebitda-driftsresultat for andet kvartal. Det er et resultat, der faktisk var højere end sidste års indtjening. Grunden til, at driftsindtjeningen kunne holde momentum, var en blanding af lavere brændstofpriser som følge af krisen og en stor grad af prisdisciplin hos de fleste rederier.
Og selvom volumen ganske forventeligt faldt ret meget, var regnskabet et resultat af stor disciplin fra Mærsk, vurderer aktieanalytikeren fra Sydbank.
“Investorerne gik fra at være meget usikre på, hvordan markedet kunne klare det, men nu har de igennem de sidste par måneder vist en rigtig stærk disciplin generelt i industrien, men i særdeleshed Mærsk, som også har vist god omkostningskontrol. Derfor har vi set det her kraftige rebound i aktien.”
Danmarks største virksomhed og hele sektoren har vist, at de har måske fundet balancen i krisetider, lyder det fra Mikkel Emil Jensen.
“Eksamen er ligesom bestået, især i andet kvartal, hvor meget var lukket helt ned, og de stadig performer godt”.
“Eksamen er ligesom bestået, især i andet kvarta, l hvor meget var lukket helt ned, og de stadig performer godt
Mikkel Emil Jensen, aktieanalytiker i Sydbank
Aktieanalytikeren fra Sydbank forklarer, at rederierne og aktørerne har formået i en tid, hvor efterspørgslen falder, at fjerne kapacitet ved at tage skibe væk fra havene. På den måde har de sikret balancen mellem udbud og efterspørgsel, og dermed har de kunne opretholde fragtraterne.
Og det faktum, at man har væsentlig færre store aktører i markedet, har betydet, at rederierne bedre har kunne kontrollere markedet, forklarer Mikkel Emil Jensen. Han fastslår dog, at selvom både aktører og rederier har klaret sig godt, så eksisterer der stadig en stor del usikkerhed i sektoren, og de faldende fragtrater vil sandsynligvis komme igen.
Han er derfor usikker på, hvorvidt at niveauet på aktien kan opretholdes.
“Jeg tror, at man skal være en lille smule varsom med at gå ind i aktien på nuværende tidspunkt. Netop fordi der stadig er noget usikkerhed om, hvorvidt man kan opretholde balancen mellem udbud og efterspørgsel. Meget tyder på, at de kan, men der er stadig en stor usikkerhed,” afslutter aktieanalytikeren
