ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Investorer kaster sig over kritiseret børsdebutant - overtegnet med 190 pct.

Værdisætningen af børsaktuelle Valuer er for høj, lyder kritikken. Grant Thornton afviser, mens investorerne hamstrer aktier

Dennis Poulsen, medstifter og adm. direktør i Valuer. Arkivfoto: Steven Achiam
Dennis Poulsen, medstifter og adm. direktør i Valuer. Arkivfoto: Steven Achiam

Interessen for at tegne aktier i danske Valuer har været overvældende og stor, meddeler selskabets medstifter og adm. direktør Dennis Poulsen.

“Vi er enormt tilfredse med denne situation, vi skal nu ud og sætte turbo på vores salgsstrategi og positionering af platformen og levere de resultater, så vi lever op til den tillid, markedet har vist os,” siger Dennis Poulsen, der har opnået en overtegning på 190 pct., svarende til 290 mio. kr.

Valuer, der ser sig selv som en disrupter af bl.a. venturekapitalmarkedet og konsulentbranchen, skal dog kun hente 100 mio. kr. på Nasdaq First North Premier og må derfor skære de 6114 nye aktionærers aktiepositioner til svarende til den store interesse.

For at leve op til Nasdaqs krav til free float på mindst 25 pct., oplyser direktøren, at han i den forbindelse sælger egne aktier, svarende til 0,24 pct. af den samlede aktiekapital – før noteringen – på trods af, at den finansielle rådgiver Grant Thornton forud for offentliggørelsen af tegningen har meddelt, at ingen af de eksisterende aktionærer ville benytte deres salgsoptioner.

Dennis Poulsen sælger aktier for ca. 955.000 kr.

Negativ vækst

Valuer er et datadrevet, abonnementsbaseret software as a serviceselskab, hvis forretning hviler på kunstig intelligens. For bedre at forstå selskabet, sammenligner det sig selv med et slags Linkedin for startups, investorer og virksomheder, der henholdsvis søger kapital eller investeringer og opkøbsmuligheder.

Valuer er før kapitaltilførslen værdisat til 300 mio. kr. af sin finansielle rådgiver. Denne værdisætning har rejst en del anonym kritik over for Børsen fra venturebranchen, men kun én, Tommy Andersen, ledende partner i Byfounders, har ønsket at stå frem med sin kritik.

Investor
Børsdebutant møder hård kritik fra venturebranchen, mens finansiel rådgiver afviser kritikken

“Selskabet har faldende omsætning, og dermed negativ vækst, og omsatte kun for 4,8 mio. kr. i seneste regnskabsår og 800.000 kr. i seneste halvår. Dét retfærdiggør på ingen måde en skyhøj værdiansættelse på 300 mio. kr.,” udtalte han til Børsen 12. februar.

Til Valuers kritikere lyder det nu fra Dennis Poulsen:

“Der vil altid være delte mening til selskabets værdiansættelse, men jeg hæfter mig ved, at markedet har talt. Der er mange, der ønsker at få del i denne vækstaktie, vi repræsenterer.”

Valuer går på Nasdaq First North Premier med forventet første handelsdag 22. februar. Nye investorer har haft mulighed for at tegne aktier for 13 kr. stykket på lige fod med personer med fortegningsret, der samlet har tegnet aktier for 55 mio. kr.

Investor
Børsdebutant møder kritik: Aktien er aggressivt prissat

Valuer er det første danske selskab, der går på First North Premier, hvilket betyder, at Valuer sigter mod hovedmarkedet efter nogle år på den danske vækstbørs.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

Forsiden lige nu